6. JUNI – ANNETTE BIRKMANN

Ikke kategoriseret

FIND DIN VEJ
Hvilket studie eller job ville du vælge, hvis du vidste, at du ikke kunne vælge ”forkert”? Hvis du vidste, at uanset hvad der sker, vil det bringe dig tættere på din vej i livet.

Annette Birkmann lod sig styre af fornuften, da hun i sin tid valgte jurastudiet. Undervejs overvejede hun flere gange at skifte studie, men anede ikke, hvad hun ellers skulle, så hun fortsatte og gennemførte.

Først da hun som 31-årig var blevet advokat, tog hun springet væk fra juraen og fulgte sit hjerte. Det ledte til en 53.000 km lang motorcykelrejse gennem Syd- og Nordamerika og en efterfølgende sponsoraftale med BMW Motorcykler i USA.

“Det er min erfaring, at når vi ikke længere anstrenger os for at træffe ”det rigtige valg” og i stedet lader glæden, og ikke frygten, være drivkraften bag vores valg, finder vi lettere vores egen – og vidunderligt snørklede – vej i livet,” siger Annette Birkmann.

Vi glæder os til, hun besøger Vallekilde Højskole med et foredrag om, hvordan du afklarer tvivl, får øje på nye muligheder og finder modet til at handle på dem.

TID: 6. juni kl. 19.30. Gratis adgang. Alle er velkomne.

Ikke kategoriseret

6. JUNI – ANNETTE BIRKMANN

Annette Birkmann sagde sit advokat-job op, rejste til Sydamerika og krydsede kontinentet på motorcykel. Hør hende fortælle om at finde modet til at forfølge sine drømme, når hun besøger Vallekilde.

Læs mere

15. JUNI – HELLE HARNISCH

Hvordan påvirker det et menneske at være børnesoldat? Gennem fire år har ph.d. Helle Harnisch fulgt en række tidligere børnesoldater i Uganda. Kom og hør om hendes spændende feltarbejde.

Læs mere