TILRETTELÆGGER

TOPBILLEDE_TILRETTELAEGGER

TV OG MEDIER

Fortæl gode historier med et videokamera i hånden, lær at tilrettelægge og redigere tv-fortællinger og mød folk fra mediebranchen. Tilrettelæggerholdet er for dig, der vil lære at fortælle historier til skærmen.

Vores undervisere hjælper dig igennem små og store produktioner sammen med erfarne journalister og tilrettelæggere, der kommer og fortæller om deres arbejde og giver gode tips til dine projekter. Derudover tager vi på besøg hos medier og produktionsselskaber, så du får et bedre indblik i hverdagen som tilrettelægger og journalist på en tv-redaktion.

Vi bruger desuden tid på at gennemgå kravene til forårets optagelsesprøver, så du kan begynde at forberede dig så godt som muligt, hvis du vil søge ind på en eller flere medieuddannelser. Mange af vores elever søger optagelse på TV- og Medietilrettelæggeruddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), Multiplatform Storytelling and Production i Århus eller en af journalistuddannelserne – og en god del har haft held til at komme ind.

UDSTYR
Vi arbejder med det samme udstyr som eleverne på TV- og Medietilrettelæggeruddannelsen på DMJX. Kameraerne er GY-HM150E fra JVC, og vi redigerer i Final Cut Pro X. Vi forventer ikke, at du allerede har arbejdet med film eller TV. Teknikken skal vi nok lære dig, bare du tager din nysgerrighed med.
FORLØB
Introforløb:
Vi starter med det tekniske. I den første periode bliver du kastet ud i at filme ”rigtigt”, dvs. stille hvidbalance, blænde, beskære og blive klogere på tv-mediets billedkomposition. Samtidig får du et crashkursus i redigeringsprogrammet Final Cut Pro X, som vi har til rådighed på højskolens IMacs. Med de to fundamentale redskaber i rygsækken vil du nu være rustet til at kaste dig ud i de mere avancerede journalistiske discipliner, nemlig at vinkle og interviewe.

Vinkling, interview og dramaturgi:
I anden del af semesteret kommer vi til at beskæftige os med de journalistiske grundpiller vinkling og interview. Med udgangspunkt i ”det gode tv-interview” vil du med kameraet på skulderen blive klogere på, hvordan et godt interview er strikket sammen, og især hvordan du lærer at vinkle skarpt og præcist.

TV-mediet siges at være det bedste til at formidle følelser, hvilket vi igennem dramaturgi-øvelser og udvidet billedforståelse kommer til at studere nærmere i denne del af forløbet. Sideløbende med øvelser og teori, arbejder vi praktisk med bestillingsopgaver, som skolen kan bruge til festivaler og hjemmeside.

Den gode historie og studietur:
Den sidste del af semesteret handler om at bruge de værktøjer, du igennem opholdet har lært, til at lave ”den gode historie” til skærmen. I samme periode stiller vi skarpt på de opgaver, vi skal lave i forbindelse med studieturen.

I efteråret tager vi på studietur cirka midt i forløbet, hvor vi naturligvis har vores kameraer med. Sidst på året gælder det dit personlige projekt, hvor du kan afprøve alt, hvad du har lært. Når du afslutter opholdet, vil du have produceret en række mindre tv-produktioner, du kan samle i en portfolio.

Igennem hele semestret vil der være gæster udefra, som kommer og underviser og giver inspiration. Til daglig er Mie Tast og Kristian Burmeister hovedlærere og sparringspartnere.

UGESKEMA
Her kan du se en ugeoversigt der viser hverdagen på Vallekilde Højskole. Oveni kommer selvfølgelig de improviserede arrangementer, foredrag, filmaftner, hyggelige indfald, spontane sportsudfoldelser og ture ud af huset.

Ugeskema_746x200

STUDIETUR

United_States_Capitol_-_west_front

REJS MED VALLEKILDE UD I VERDEN
En del af opholdet på Vallekilde er at komme ud og se sig om i verden. I efteråret 2016 var Tilrettelægger-holdet i Washington DC. og New York for at følge den amerikanske præsidentvalgkamp på nærmeste hold. Rejsen for efteråret 2017 er ved at blive puslet på plads – vi vender snart tilbage med nyt i sagen.
Læs mere om alle efterårets rejser her.
ELEVERNE FORTÆLLER

ASBJØRN OG IDA
Her kan du høre elever fra foråret 2015 – Asbjørn Hildebrandt og Ida Zander – fortælle om Tilrettelægger på Vallekilde Højskole.
EKSEMPEL PÅ ELEVPRODUKTION

NORDISK TATOVERING
Eksempel på et afslutningsprojekt om nordisk tatovering lavet af Mathias Andreasen, som gik på Vallekilde i efteråret 2014.

 

LEG MED VORES DRONE

HØJT AT FLYVE
På Vallekilde har vi en drone, som du lærer at flyve med på Tilrettelægger. Det kan der komme nogle rigtig fine optagelser ud af – her er det højskolens vinterklædte park, der lægger sne til.
HOVEDLÆRERE

Uddannet journalist fra DMJX i 2010 og har arbejdet med radio og TV, siden hun blev færdig. Mie har bl.a. lavet radionyheder til DR, leveret indslag til P1 Morgen og været live-reporter på Radioavisen. Desuden har hun arbejdet som tilrettelægger hos forskellige produktionsselskaber bl.a. Mastiff TV, hvor hun især har lavet underholdning og reportage.
I undervisningen tager altid Mie udgangspunkt i den enkeltes interesser, evner og ambitioner, så eleverne gennem forløbet og deres projekter bliver klogere på, i hvilken genre og med hvilken tilgang de synes, det er allerfedest at lave tv.
Før hun kom til Vallekilde, var hun journalist og redaktionssekretær på Go’ morgen Danmark. I øvrigt har Mie spillet rollen som fisk i musicalen Den Lille Havfrue.

KRISTIAN BURMEISTER
kristian@vallekilde.dk
TV og radioentusiast med en akademisk baggrund i Medievidenskab fra Århus Universitet. Har arbejdet med reportagebårne udsendelser til både DR og Radio24syv. Underviser udover Tilrettelæggerholdet også i valgfagene Live radio, Amerikanske TV-serier og Pizzaovn.
Kristian lægger i al sin undervisning vægt på at komme ud over stepperne – så kan man bagefter se på, hvad der virkede. Med andre ord: praksis før teori.
DEM MØDER DU OGSÅ

julie_746_3

Uddannet fra Journalisthøjskolen og Stockholm Universitet. Tidligere reporter på Christiansborg og i Bruxelles for Politiken, journalist i Aller Media og webmaster hos Udenrigsministeriet.

TORBEN SMIDT HANSEN
tsh@vallekilde.dk
Forstander på Vallekilde Højskole siden 2010 og uddannet journalist fra Journalisthøjskolen. Har arbejdet i DR gennem 21 år som reporter, programudvikler, leder af DR Ung og DR Kultur, redaktionschef i DR Dokumentar, kanalchef for radiokanalen P2 samt ansvarlig for kultur på tværs af medier.

Mads_Moeller

MADS MØLLER
Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen. Har arbejdet på Ekstra Bladet, redaktør på flere TV-programmer – senest Monte Carlo på DR3. Er nu producer på GoMorgen P3 og fast gæstelærer på Tilrettelægger. Og så har han selv gået på Vallekilde.
GRATIS TUR TIL VALLEKILDE
Hvis du overvejer at tage på højskole, vil vi gerne invitere dig på besøg i Vallekilde, så du kan se, om det er noget for dig. Vi betaler din transport og giver en god frokost. Klik her for at arrangere et besøg.
TILMELDING

DIT NAVN

DIN E-MAIL

DIT TELEFONNUMMER

ØNSKET STARTDATO

ØNSKET SLUTDATO

ØNSKET HOVEDFAG

EVENTUELLE SPØRGSMÅL

ROBOTFILTER
captcha
Indtast ovenstående bogstaver og tal her

01

MADS BRÜGGER PÅ BESØG

For Mads Brügger er langskaftede ridestøvler et journalistisk værktøj. Han er kendt for sin gonzo-tilgang til journalistikken – og 26. oktober besøgte han Vallekilde.

Læs mere

phenomena_746x400

FOTOKUNST OM RUMVÆSNER

Vallekilde kom i nærkontakt med en virkelighed befolket af rumvæsner, da de tre fotografer bag fotobogen Phenomena om USAs UFO-miljø besøgte højskolen.

Læs mere

Esben_Bjerre_selfie_238x120160428

ESBEN BJERRE PÅ VALLEKILDE

Radio- og tv-vært Esben Bjerre besøgte Vallekilde Højskole, for at fortælle om sin karriere fra journalistpraktikant til kendis og stilikon med egen slipsekollektion.

Læs mere

OliverRoutheSkov_238x120

USA-KORRESPONDENT PÅ BESØG

Journalist Oliver Routhe Skov besøgte Vallekilde og gav et indblik i det delte USA, hvor eliten holder en fest, som størstedelen af befolkningen ikke er inviteret med til.

Læs mere

DR3_238x120

DR3-REDAKTØR PÅ BESØG

En tv-kanal, der ikke laver tv. Øøh… Vallekilde havde besøg af redaktør Lasse From fra DR3, der fortalte at arbejde med sociale medier i en ny medie-virkelighed, hvor de traditionelle tv-kanaler ikke nødvendigvis er seernes favorit.

Læs mere

AnnetteKOlesen_238x120

FILMINSTRUKTØR PÅ BESØG

Filminstruktør Annette K. Olesen gæstede Vallekilde den 5. april og fortalte om sit arbejde med bl.a. tv-serierne Borgen og Bankerot.

Læs mere

steven achiam

JOURNALISTIK OG SPIL I EET

Fotojournalist Steven Achiam fortalte om den prisvindende interaktive dokumentar Deadline Athen på Vallekilde Højskole den 8. december 2015.

Læs mere

Haarder_238x120

ELEVER INTERVIEWER HAARDER

Tre Vallekilde-elever var på Christiansborg, den dag valget blev udskrevet. De skulle interviewe Bertel Haarder om hans store passion: lejlighedssange. Læs hans gode råd her.

Læs mere

Zetland-samlet_thumb

ZETLAND FORTALTE OM AT SKABE EN Ø

Lea Korsgaard og Jakob Moll fra det publicistiske, digitale medie Zetland fortalte eleverne om at skabe en ø til indsigt og fordybelse i et medielandskab, der flyder over med hurtige nyheder.

Læs mere

Tunesien_demo238x120

BAGOM DET ARABISKE FORÅR

Vallekildes Journalistik-elever så en anden side af det arabiske forår på deres studietur til Tunesien.

Læs mere

EBPlakat_thumbnail

‘UDEN FOR CITAT’ PÅ VALLEKILDE

Instruktør Mikala Krogh besøgte Vallekilde og fortalte om sit arbejde med filmen ‘Uden for citat’, der går helt tæt på Ekstra Bladet i en tid med fyringer og skæbnesvangre læsertal.

Læs mere

bxl238_2

VI SKRIVER TIL MAGASINET EUROPA

Journalister og tilrettelæggere har været på studietur i Bruxelles. Her har de interviewet og skrevet artikler om de danske parlamentarikere til Magasinet Europa.

Læs mere