VEDTÆGTER

Marts 2011
Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Vallekilde Højskole
§ 1. Skolens Hjemsted
Vallekilde Højskole er en selvejende og uafhængig institution med hjemsted i Vallekilde sogn, Odsherred Kommune, Region Sjælland. Vallekilde Højskole blev oprettet den 1. november 1865.

§ 2. Skolens Formål

Vallekilde Højskole er en grundtvigsk folkehøjskole, der arbejder inden for rammerne af den til enhver tid gældende lov om frie kostskoler. Skolens eget værdigrundlag er:
Vallekilde Højskole er en kommunikationshøjskole, der vægter samtalen, kontakten, debatten og diskussionen højt. Vil man noget med sit liv og i sit liv, kan det ikke gøres uden, at man er i stand til at fange andres opmærksomhed – personligt såvel som professionelt. Kommunikation er brobyggeren mellem mennesker, fællesskabets forudsætning – derfor.

Vi tager afsæt i Grundtvigs skole-tanker. Vedkender os arv og gæld til en dansk folkelighed, som i mere end halvandet århundrede har haft målet at selvstændiggøre det enkelte menneske. At frigøre tanker, frisætte det enkelte menneskes idérigdom til fællesskabets og demokratiets bedste.

§ 3. Skolens faste ejendom
Skolen ejer ejendommene, matrikel nr. 2bc, 2f, 2m, 2ø, 3b, 3e, 4aa, 4b, og 4æ, Vallekilde by, Vallekilde.
§ 4. Skolens drift
Stk.1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling, bidrag fra skolekredsen og indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal anvendes med sparsommelighed og påpasselighed til gavn for skolen.

Stk. 4. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end skolen disponerer over.

§ 5. Skolekredsen
Stk. 1. Medlem af skolekredsen kan enhver myndig person blive, som føler sig knyttet til skolen.

Stk. 2. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen.

Stk. 3. Generalforsamlingen fastsætter det årlige kontingent. Seneste indbetalingskvittering fungerer som medlemsbevis. Medlemskabet er gældende fra 1/1- 31/12.

Stk. 4. Skolens årsrapport udleveres/sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegning, der sendes til offentlige myndigheder. Skolens medarbejdere har ret til indsigt i nævnte materiale.

Stk. 5. Der påhviler ikke medlemmerne nogen økonomisk forpligtelse ud over det indbetalte indskud, der ikke giver medlemmerne ret til nogen del af institutionens formue eller udbytte af nogen art, men alene til at afgive stemme ved fremmøde på generalforsamlingen.

§ 6. Generalforsamlingen
Stk.1. Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne og træffer beslutning om skolens nedlæggelse.

Stk. 2. Dagsordenen skal indeholde mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forstanderens beretning.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Eventuelt

Stk. 3. Ordinær årlig generalforsamling afholdes inden 1. juni med 14 dages varsel efter skriftlig meddelelse fra bestyrelsen til medlemmerne. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, må være bestyrelsen i hænde senest den 1.april. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen.

Stk. 4. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes inden 30 dage, efter enten 4 bestyrelsesmedlemmer skriftligt har forlangt det, eller mindst 10 % af skolekredsens medlemmer skriftligt forlanger ekstraordinær generalforsamling afholdt. Dagsorden må indsendes samtidig med begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling. Medlemmerne indkaldes skriftligt af bestyrelsen med 14 dages varsel.

Stk. 5. Generalforsamlingen vælger bestyrelse og træffer bestemmelse om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Stk. 6. Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog paragraf 13 og 14. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer. Skriftlig afstemning skal finde sted, såfremt det kræves af mindst et medlem.

Stk. 7. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten, og den opbevares på skolen.

§ 7. Bestyrelsens sammensætning

Stk. 1. Den selvejende institution ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. 7 medlemmer vælges ved skriftlig afstemning på den ordinære generalforsamling af og blandt medlemmer af skolekredsen. 4 medlemmer afgår ved den ordinære generalforsamling på lige årstal. 3 afgår ved den ordinære generalforsamling på ulige årstal.

Stk. 2. To medlemmer af institutionens bestyrelse vælges af Vallekilde Højskoles elevforenings bestyrelse for 2 år ad gangen

Stk. 3. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.

Stk. 4. Ved valg til bestyrelsen kan genvalg finde sted. På den ordinære generalforsamling vælges en første og en anden suppleant ved skriftlig afstemning for et år ad gangen.

Stk. 5. Ingen ved skolen ansat og ingen af skolens elever kan være medlem af bestyrelsen.

Stk. 6. Skolekredsmedlemmer, der er ansat ved skolen, har begrænset stemmeret til bestyrelsen. Det påhviler dirigenten at påse, at de ansattes stemmer ikke medregnes med mere end 10 % af alle stemmeberettigede skolekredsmedlemmer og 25 % af de på generalforsamling afgivne stemmer.

Stk. 7. Bestyrelsens medlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.

Stk. 8. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand.

Stk. 9. For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler, men de hæfter ikke personligt i øvrigt for skolens gæld. Bestyrelsesmedlemmer er ikke berettiget til at modtage honorar af skolens midler.

Stk. 10. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens § 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.

§ 8. Bestyrelsens møder
Stk. 1. Bestyrelsen holder møde, når formanden eller et flertal af bestyrelsens medlemmer finder det nødvendigt.

Stk. 2. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig, hvilke sager der skal behandles.

Stk. 3. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger, herunder eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.

Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger om indstilling til generalforsamlingen om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomiske eller særlige personlige interesser, I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.

Stk. 6. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn
til personers eller skolens interesse gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt.

Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

Stk. 8. Forstander og 1 repræsentant valgt af skolens faste medarbejderkreds kan uden stemmeret deltage i møderne. Bestyrelsen kan dog i konkrete sager beslutte at afholde møder, hvori der kun deltager bestyrelsens medlemmer.

§ 9. Bestyrelsens opgaver
Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for generalforsamlingen. Det påhviler bestyrelsen at påse, at reglerne i love og bekendtgørelser m.v. for folkehøjskoler overholdes, samt at skolen bliver ledet i overensstemmelse med sit formål.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen.

Stk. 3. Bestyrelsen godkender en årsplan og en indholdsplan for det enkelte kursus.

Stk. 4. Bestyrelsen træffer beslutning om indstilling til generalforsamlingen om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Stk. 5. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab.

Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen.

Stk. 7. Bestyrelsen varetager i øvrigt institutionens anliggender i overensstemmelse med nærværende vedtægter.

Stk. 8. Bestyrelsen skal nedsætte et forretningsudvalg bestående af formand og næstformand samt yderligere et medlem af bestyrelsen.

Stk. 9. Skolen tegnes af formanden samt mindst yderligere et bestyrelsesmedlem. Tegningsretten kan ikke delegeres.

Stk. 10. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt årsrapport.

Stk. 11. Bestyrelsen godkender en plan for skolens evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag.

Stk. 12. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse.

§ 10. Skolens daglige ledelse
Stk. 1. Forstanderen forestår den daglige ledelse af skolen og har tillige det pædagogiske ansvar over for skolens bestyrelse og Undervisningsministeriet. Forretningsudvalget tager på vegne af bestyrelsen stilling til, om der er økonomisk basis for ansættelse eller afskedigelse af faste medarbejdere.
Forstanderen indstiller til forretningsudvalget ansættelse og afskedigelse af faste medarbejdere. Forstanderen ansætter og afskediger selv det til skolen løst tilknyttede personale.

Stk. 2. Forstanderen har det administrative ansvar over for bestyrelsen, herunder at ministeriets krav til indberetning og revision afholdes.

Stk. 3. Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander.

Stk. 4. Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage konkrete retshandlinger, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen.

Stk. 5. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v..

§11. Medarbejderråd
Stk. 1. Skolens faste medarbejdere danner et medarbejderråd. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i spørgsmål om planlægning af lange og korte kurser samt større bygningsopgaver. Medarbejderrådet deltager i tilrettelæggelsen af det daglige arbejde.

Stk. 2. Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap.2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt.

§ 12. Regnskab og revision
Stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Årsrapporten udarbejdes hvert år inden den 1. april og fremsendes til Undervisningsministeriet inden den 30. juni. Årsrapporten opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab og revision af frie kostskoler.

Stk. 2. Årsrapporten revideres af to revisorer, som vælges af bestyrelsen for 2 år ad gangen, den ene skal være registreret eller statsautoriseret revisor.

Stk. 3. Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den 1. maj, hvorefter årsrapporten, bilagt revisionsprotokollatet sendes til bestyrelsens formand til forelæggelse på den førstkommende generalforsamling. Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive årsrapporten inden forelæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jfr. § 7.

§ 13. Vedtægter
Stk. 1. Ændringer i nærværende vedtægter kan kun foretages, når det vedtages af to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

Stk. 2. Undervisningsministeriet skal godkende vedtægterne samt ændringer heri jf. § 7 i tilskudsbekendtgørelsen for frie kostskoler, jf. standardvedtægtens § 12 stk. 1.

§ 14. Nedlæggelse
Stk. 1. Institutionen skal nedlægges, såfremt den ophører med at drive undervisningsvirksomhed efter formålsparagraffen.

Stk. 2. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer herfor. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer.

Stk. 3. Ophører institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse.

Stk. 4. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk.5.

Stk. 5. Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.

Vedtægterne er vedtaget i overensstemmelse med reglerne for vedtægtsændring i den tidligere vedtægt.

Marts 2011

Junikurser_2012_thumb

STJERNESTØV I JUNI

Mød Ghita Nørby, Søren Kragh-Jakobsen, Liv Thomsen, Peter Bastian, Holger Juul Hansen, Ingolf Gabold, Familien Rosenbaum, Hans Otto Bisgaard, Bente Eskesen og mange flere.

Læs mere

Radio_satire

ELEVER LAVER RADIO TIL P1

Hør de fem indslag som eleverne i Vallekilde har lavet til Danmark Kort på P1.

Læs mere

julekursus

JULEKURSUS I RADIOEN

Hør et af radioindslagene fra P4′s besøg på årets julekursus. Jeanette og Martin fortæller om glæden ved at fejre jul sammen med workshops, foredrag og fællessang.

Læs mere

kairo_thumb

FANTASTISKE KAIRO

Så er vi igen hjemme efter en fantastisk studietur til Kairo.

Læs mere

frejaloeb

KONCERT: FREJA LOEB

Freja Loeb gav koncert på Vallekilde Højskole. Se billedreportage fra Pejsestuen.

Læs mere

Summer Session

SOMMERJAZZ I VALLEKILDE

Årets Summer Session sendte musikglæde og jazz ud gennem vinduer og trætoppe. I år blandt andre med Lee Konitz, Marc Tobit, Kenny Wheeler og Bob Moses.

Læs mere

Radio

LARM PÅ VALLEKILDE

Hør, hvad eleverne på sommerens LARM-kursus fik produceret af spændende radio.

Læs mere

IMG_0905

JOURNALISTER PÅ VIG FESTIVAL

17 tidligere journalistelever fra Vallekilde Højskole arbejdede flermedielt og på højtryk på dette års udgave af Vig Festivals avis.

Læs mere

NifflasNightSky

BERØMT SPILUDVIKLER FLYTTER IND

Den kendte svenske indie-spiludvikler Nicklas “Nifflas” Nygren er flyttet ind på Vallekilde i efteråret og vil undervise på Game Academy. (Billede fra Nifflas’ Night Sky)

Læs mere

vig

PROJEKT PÅ VIG FESTIVAL

Vallekildes journalister lavede avis og net på årets Vig Festival 4.-9. juli.

Læs mere

Bertelsen

RADIO24SYV PÅ HØJSKOLE

Vallekilde Højskole har indgået et samarbejde med BerlingskePeoples landsdækkende radiokanal, Radio24syv. Højskolens elever skal indgå i arbejdet med ide- og talentudvikling.

Læs mere

KarenEllemann_Opt01 0020

MILJØMINISTER PÅ HØJSKOLE

Miljøminister Karen Ellemann lagde op til debat om biodiversitet, da første stop på hendes naturroadshow var Vallekilde Højskole mandag den 30. maj

Læs mere

aabenthus

ÅBENT HUS 2. JUNI

Torsdag den 2. juni åbnede vi højskolen for alle interesserede. Solen skinnede og besøgende kunne se forårselevernes projekter eller gå en tur i parken.

Læs mere

Trolen

BØRNELITTERATUR, ANIMATION OG SPIL

Skriv så børn og unge ikke kan lægge bogen fra sig. Tegn og animer så deres munde står åbne. Og prøv at udvikle et computerspil fra bunden.

Læs mere

Skærmbillede 2011-04-28 kl. 22.07.45

VALLEKILDE I TV2 ØST

TV2 ØST var forbi Vallekilde for at se, hvordan vi har fået flere elever. En af forklaringerne er kombinationen af tradtionelle fag og nye som Spiludvikling og Eventledelse.