TRIERS TANKER I DAG

Ikke kategoriseret

Leder[1]

DER ER STADIG BRUG FOR TRIERS TANKER

Den 1. november 1865 skrev grundlæggeren af Vallekilde Højskole, Ernst Trier, et brev til sin elskede Marie. Han skrev med stolthed om mødet med højskolens første 29 elever, som han havde budt velkommen til Vallekilde og fortsatte: ”I morges kaldte jeg dem sammen for at for tælle dem om vort skoleliv – at det skulle bygges på et kærlighedssamliv”.

Jeg er stolt af at arbejde med en skoleform, der har kombineret ordene kærlighed og skole. Ernst Trier og de øvrige højskole-pionerer gjorde op med, at læring skal bygge på frygt og kontrol.

De ville ikke se deres elever gennem karakterer og præstationskrav. De ville se dem som mennesker og lade mødet mellem elever og lærere være præget af kærlighedens helt særlige egenskaber: tillid, rummelighed, hengivenhed og en betingelsesløs tro på et andet menneskes kvaliteter.

Efter 150 år er der stadig brug for højskolefædrenes tanker. I dag taber vi op mod hver fjerde ung på uddannelsessystemets gulv. Den årlige undersøgelse af folkeskoleelevers trivsel er alarmerende læsning, og alle uddannelser taler om, at de modtager for mange uegnede elever.

Men hvad nu hvis det ikke er de unge, men vores tilbud til dem, der er uegnede? Hvad nu hvis Trier og de andre højskole-pionerer havde fat i noget dengang, som kunne bidrage til at vende den dystre udvikling i dag?

Ønsket om at give flere mennesker lyst til at opsøge viden var en af de nationale udfordringer, der udgjorde gnisten for de nye højskoler, der blomstrede op sammen med Vallekilde i 1860 ́erne.

Højskoleeleverne skulle på den måde være bedre rustede til at bidrage til fællesskabet og skoleformen skulle være helt ny. Vallekilde Højskole tilbød nye generationer nye former for læring i 1865, og den ambition lever videre i dag.

Men det gør den desværre meget få steder. Det øvrige uddannelsessystem er fortsat præget af kontrol, målinger og præstationskrav, og den nationale udfordring om at få flere i uddannelse er ikke blevet mindre.

Der er stadig brug for folk med Ernst Triers evne til at kombinere ordene kærlighedssamliv og skoleliv. Den kombination har de unge, der dropper ud af uddannelsessystemet i dag, ikke oplevet. De har fået mindre selvværd af at gå i skole, og det er nedslående.

Derfor er der god grund til at fejre 150 år med Vallekilde Højskole og huske Ernst Triers ønske om, at læring skal bygge på kærlighed, tillid og nysgerrighed. Jeg håber, at flere skoler vil lade sig inspirere af Triers tanker de næste 150 år.

/Forstander Torben Smidt Hansen

Ikke kategoriseret

NYT VALGFAG: ARDUINO

Højskolen har fået en række nye valgfag. Et af dem hedder Arduino, og her kan eleverne lære at programmere helt fra bunden.

Læs mere

MADS BRÜGGER PÅ BESØG

For Mads Brügger er langskaftede ridestøvler et journalistisk værktøj. Han er kendt for sin gonzo-tilgang til journalistikken – og 26. oktober besøgte han Vallekilde.

Læs mere

FOREDRAG MED KASPAR COLLING

Forfatteren bag Den Danske Borgerkrig 2018-24, Kaspar Colling, gæstede Vallekilde.

Læs mere

VALLEKILDEBAR PÅ DISTORTION

Vallekilde Højskole var med på Distortion i København, klar til at servicere de mange festivalgængere med vand og spil.

Læs mere

SUZANNE BRØGGER KOM FORBI

I samtale med Forfatter-elev Thomas Korsgaard fortalte Suzanne Brøgger 1. juni om sit arbejde, om friheden og ensomheden, skammen og døden.

Læs mere

KRISTOFFER ERIKSEN PÅ BESØG

Hvordan kombinerer man satire med seriøs journalistik? Det fortalte morgenradiovært og satiriker Kristoffer Eriksen om 20. april 2016.

Læs mere

SPILFORSKER OM KUNSTEN AT TABE

Spilforsker Jesper Juul besøgte Vallekilde 15. januar og underviste eleverne på Spiludvikling. Han fortalte om, hvordan det kan være, at vi spiller spil, der er urimeligt svære og derfor meget svære at gennemføre.

Læs mere

JOURNALISTIK OG SPIL I EET

Fotojournalist Steven Achiam fortalte om den prisvindende interaktive dokumentar Deadline Athen på Vallekilde Højskole den 8. december 2015.

Læs mere

FOREDRAG OM SYRIEN

Vallekilde Højskole inviterede den 7. december til foredrag om et af verdens brændpunkter Syrien ved professor Jakob Skovgaard-Petersen.

Læs mere

ELEVER BAG FESTIVALOPLEVELSE

Vallekilde-elever stod bag både opbygning, afvikling og en del af indholdet på innovationsfestivalen Afsnit I i november 2015.

Læs mere

MEDIELEJR LANDEDE PÅ VALLEKILDE

Danmarks næste generation af journalister deltog sammen med Vallekildes elever i Medielejr 2015. Et flot program blev i kombination med fest og årets første sne til en helt særlig weekend.

Læs mere

SENESTE NYT FRA LIBANON

Lilleputnationen Libanon formår trods umulige odds at opretholde fred og orden midt i et overophedet Mellemøsten. Det fortalte journalist Asger Gørup Nielsen på Vallekilde en regnvåd novemberaften.

Læs mere

TRIERS GÅDERUM

Vallekildes grundlægger, Ernst Trier, har taget en skæbnesvanger beslutning. Han vil tage sit eget liv. Dramaet udspiller sig i et gåderum på Vallekilde Højskole.

Læs mere

FOREDRAG MED TROELS MYLENBERG

Chefredaktør på Fyns Amts Avis og tidligere forstander på Vallekilde, Troels Mylenberg, gæstede højskolen med et foredrag om politik og journalistik den 9. november 2015.

Læs mere

TRIERS TANKER I DAG

Vallekilde Højskole fyldte 150 år søndag den 1. november. Læs forstander Torben Smidt Hansens bud på, hvorfor grundlægger Ernst Triers tanker om skoleformen stadig er højst relevante i dag.

Læs mere