SOL OG SOMMER UGE 28

9. – 15. JULI 2017

BESKRIVELSE

Et kursus for familien, der gerne vil være rigtig meget sammen og lidt hver for sig. En uge med sommerstemning, samvær og et børne- og teenageprogram, der udfordrer. Formiddagen byder på voksenprogrammer og børneprogrammer opdelt efter alder, mens eftermiddagen står i fællesskabets og familiernes tegn.

Der er action, kreativitet, dans, musik og debat og en skøn natur og strand i nærheden. Vi starter hver dag med overraskende morgensamlinger, og om aftenen er der foredrag, børnebif, teenage-lounge og hygge på terrassen i sommernatten.

Der arrangeres børneworkshops for børn fra 6 år og op. Der arrangeres særlige aktiviteter for børn under 6 år og deres forældre.
Bemærk: Børn under 6 år følges med deres forældre eller en anden voksen hele tiden. Vi anbefaler tilmelding i god tid.

PROGRAM
Programmet for 2017 ligger ikke klar endnu, men du kan få et indtryk af kurset ved at se programmet for 2016 – bemærk venligst, at ændringer selvfølgelig vil forekomme.
Se program for sidste års kursus her.
BØRNEWORKSHOPS
Formiddagens børneworkshops foregår på aldersinddelte hold (sammensat efter de tilmeldte børns aldersfordeling), hvor børnene sammen med vores friske, unge børnetæmmere laver en masse sjove og udfordrende aktiviteter.

KURSUSLEDER
PINO

PINO BENTSEN
Med speciale i familiekurser og mange års erfaring som højskolelærer bruger Pino sin baggrund som gøgler, klovn, coach, danse- og yogaunderviser og ikke mindst smørtenor til at binde hele ugen sammen med humor og stor gennemslagskraft.
SOL OG SOMMERS B&U-TEAM
Vores årligt tilbagevendende hold af børnetæmmere og ungdomspiloter, som vi godt tør prale af – blandt andet baseret på de evalueringer, vi har fået de sidste mange år. De taler med børn og unge i øjenhøjde og sørger for udfordringer til både krop og hoved.
PRISER

Voksne fra 18 år: 3.800 kr.
Børn fra 1-17 år: 1.900 kr.
Børn fra 1-364 dage: 0 kr.

Prisen inkluderer alle måltider, the, kaffe og mellemmåltider. Vallekilde Højskole har trådløst internet, sauna, biograf, gymnastiksal, pejsestue og musiklokaler til fri afbenyttelse og afslapning.

Indkvartering
I udgangspunktet indkvarteres gæster på værelser med bad på gangen.
Børn indkvarteres som udgangspunkt på ekstra opredninger.
Indkvartering på værelse med eget bad koster et tillæg på 1.000 kr. per værelse.
Sæt med sengelinned og håndklæde kan lejes for 100 kr. per sæt.

Ved særlige ønsker til indkvartering kan højskolen kontaktes per mail eller telefon.

TILMELDING

DIT NAVN

DIN E-MAIL

DIT TELEFONNUMMER

DIN ADRESSE

DIT POSTNUMMER

DIN BY

DIT CPR-NUMMER

INDKVARTERING

EVENTUELLE SPØRGSMÅL


For spørgsmål kontakt os på vallekilde@vallekilde.dk eller telefon 5965 6045.