TILRETTELÆGGERDRØMME 2017

5. MARTS – 25. MARTS 2017

BESKRIVELSE

Et intensivt kursus for dig, der overvejer en fremtid i TV-branchen. Du bliver klædt på til at søge ind på TV- og Medietilrettelæggeruddannelsen (TVM) og andre lignende uddannelser i løbet af tre uger med opgaver, hvor fokus er på kreativitet, visualisering af historier og ikke mindst den skriftlige ansøgning. Vi gennemfører også prøvesamtaler og møder nuværende studerende og undervisere, der fortæller om prøverne og hverdagen på studiet.

Dette kursus er en del af forårsholdet på hovedfaget Tilrettelægger. Du undervises sammen med højskolens elever og indgår i hverdagen på lige fod med alle andre.

UDSTYR
Skolen råder over både iMacs og PC’ere med redigeringsprogrammer, men vi anbefaler, at du selv medbringer bærbar computer. På den måde bliver du fortrolig med det udstyr, du kommer til at bruge fremover.
UNDERVISERE

Uddannet journalist fra DMJX i 2010 og har arbejdet med radio og TV lige siden. Før hun kom til Vallekilde, var hun journalist og redaktionssekretær på Go’ morgen Danmark. Mie har også lavet radionyheder til DR, leveret indslag til P1 Morgen og været live-reporter på Radioavisen. Desuden har hun arbejdet som tilrettelægger hos forskellige produktionsselskaber bl.a. Mastiff TV, hvor hun især har lavet underholdning og reportage. I øvrigt har hun spillet rollen som fisk i musicalen Den Lille Havfrue.

KRISTIAN BURMEISTER
kristian@vallekilde.dk
TV- og radioentusiast med en akademisk baggrund i Medievidenskab fra Aarhus Universitet og leverandør af reportagebårne udsendelser til DR P1 og Radio24syv. Underviser på Tilrettelægger-linjen og har desuden valgfagene amerikanske TV-serier, pizzaovn og dronekørekort på Vallekilde Højskole.
DEM MØDER DU OGSÅ

NYNNE PEDERSEN
Tv-tilrettelægger og uddannet cand. mag. i Medievidenskab fra Københavns Universitet i 2014. Nynne har arbejdet med Tv siden hun blev færdig og har været tilrettelægger på programmer inden for reportage-, livsstil- og underholdningsgenren – både hos private produktionsselskaber som Warner, Pineapple og United samt hos Danmarks Radio, hvor hun senest har leget med konfetti og produceret underholdning til det danske Melodi Grand Prix.
PRISER
7.500 kr (ugepris: 2.500 kr)
Prisen inkluderer alle måltider, the, kaffe og mellemmåltider. Vallekilde Højskole har trådløst internet, sauna, biograf, gymnastiksal, pejsestue og musiklokaler til fri afbenyttelse og afslapning.

Indkvartering er som udgangspunkt på deleværelse. Elever med særlige behov har mulighed for at ansøge om enkeltværelse og/eller privat bad.

Ved tilmelding tidligere end to måneder før kursets start opkræves et tilmeldingsgebyr på 500 kr. per person. Beløbet fratrækkes selvfølgelig grundprisen ved endelig betaling. Ved tilmelding i løbet af de to måneder op til kursets start opkræves hele betalingen på en samlet regning.

TILMELDING

Tilmeld dig her eller kontakt os på vallekilde@vallekilde.dk eller telefon 5965 6045.

DIT NAVN

DIN E-MAIL

DIT TELEFONNUMMER

DIN ADRESSE

DIT POSTNUMMER

DIN BY

DIT CPR-NUMMER

JEG SØGER IND PÅ

EVENTUELLE SPØRGSMÅL

HVORDAN HAR DU HØRT OM VALLEKILDE?