VALGFAG SENDER PENGE TIL LESBOS

Elever, Valgfag

Starfish_check_746x300160229

ELEVER SAMLER IND TIL BÅDFLYGTNINGE
En stor gylden check lavet i birkefinér på Vallekildes laserskærer. Beløbet på checken lyder på 7.922 kr. Modtageren er organisationen Starfish Foundation, der arbejder på Lesbos med at modtage de bådflygtninge, der tager den farlige tur over Det Ægæiske Hav fra Syrien via Tyrkiet.

Elever fra valgfaget Velkommen til Danmark står bag indsamlingen, og de har blandt andet rejst pengene ved at holde en stor støttefest på højskolen, hvor overskuddet altså gik til indsamlingen.

Stort behov for hjælp på Lesbos
Valget faldt på Starfish Foundation, fordi Filip Valente Madsen, som er elev på Event-holdet, var på Lesbos, inden han begyndte på Vallekilde.

“Jeg har selv arbejdet frivilligt for Starfish, så jeg har mærket med egne hænder og set med egne øjne, hvor stor gavn de gør, og hvor stort behovet er,” fortæller Filip Valente Madsen.

“Der kommer dagligt mellem 1500 og 2000 mennesker til Lesbos med både, og de har brug for mad og vand og medicin. De frivillige har brug for overnatning, og de har generelt utroligt meget brug for penge. Så jeg synes, det er sindssygt sejt, at vi kunne samle næsten 8.000 kr ind,” siger Filip.

Ved støttefesten blev der blandt andet slået katten af tønden og solgt lodder til Flotteriet – et stort lotteri med højskolevenlige præmier som brunch på sengen og et tømmermandskit bestående af pizza og cola.

Pengene, der blev overført ved en live-bankoverførsel til morgensamling foran hele højskolen mandag den 29. februar, vil gå til mad, vand, tæpper og medicin på Lesbos.

Elever, Valgfag

KAGE PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER

Ungdommens Røde Kors gæster i disse uger Vallekilde Højskole. Tirsdag aften blev der lavet lagkager på tværs af højskoleelever og frivillige fra hele verden.

Læs mere

ET NYT HOLD ER STARTET

Efteråret 2017 er skudt i gang med sang i Foredragssalen. 100 nye elever har dette efterår fundet vej til Vallekilde Højskole.

Læs mere

25. SEPTEMBER – SØREN HEBSGAARD

Hør, hvad smartphones egentlig gør ved os, når journalist Søren Hebsgaard besøger os. I forbindelse med foredraget tester eleverne, om man kan overleve et døgn uden skærme.

Læs mere

NIKOLAJ OG SOFIA BLEV GIFT

I weekenden stod den på fiktivt Vallekilde-bryllup, da de to forfatterelever Nikolaj og Sofia for sjov sagde ja til hinanden. Hele arrangementet var gennemført fra top til tå.

Læs mere

DANMARKSMESTER I STORY SLAM

Vallekilde-eleven Elisabeth Platz blev onsdag aften danmarksmester i Story Slam. To personlige historier og en masse god fortælleteknik sikrede hende sejren.

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF LINJER

Journalist- og tilrettelægger-eleverne har de seneste uger arbejdet sammen på tværs af hovedfag. De skulle finde en sjov historie i lokalområdet og lave deres eget nyhedsindslag.

Læs mere

BIOGRAF UNDER ÅBEN HIMMMEL

Årets første Open Air-biograf løb af stablen med puder, madrasser og Twin Peaks-premiere.

Læs mere

ELEV INTERVIEWEDE UFFE ELBÆK

Alternativets stifter, Uffe Elbæk, gæstede Vallekilde, hvor han blev interviewet af Journalistik-elev Maya Tekeli om sin vejen fra Kaospiloterne til Christianborg.

Læs mere

NY ELEVFORENINGSBESTYRELSE

Til gammel elev-weekend den 5.-7. maj blev der valgt nye kræfter ind i elevforeningens bestyrelse.

Læs mere

ELEV HOLDT 1. MAJ-TALE PÅ P1

På arbejdernes internationale kampdag 2017 kunne man høre en ganske særlig tale i P1: Vallekilde-elev Amie Arense Bah holdt 1. maj-tale.

Læs mere

HØJSKOLERNES DAG – HVER DAG

Har du lyst til at besøge Vallekilde Højskole? Her kan du læse mere om, hvordan du arrangerer et besøg.

Læs mere

ELEVER STOPPER MADSPILD

Elever fra Tilrettelægger-holdet inviterede hele byen til skraldemiddag lavet af overskudsfødevarer for at sætte fokus på madspild.

Læs mere

UNGE OG PRÆSTATIONSSAMFUNDET

Hvad gør det ved unge at vokse op i et præstationssamfund, hvor en femtedel af befolkningen rammes af depression? Det gjorde lektor Anders Petersen os meget klogere på, da han lagde vejen forbi.

Læs mere

UD I RUMMET MED ANDREAS MOGENSEN

10. marts rejste vi langt ud i rummet, da vi havde besøg af den danske astronaut, Andreas Mogensen.

Læs mere

VALLEKILDE BAG TALERSKOLE FOR UNGE

Vallekilde Højskole står bag projektet Røst – en ny talerskole for unge på landets højskoler.

Læs mere