fbpx
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button

Valgfag

Udover dit hovedfag kommer du til at have valgfag to dage om ugen – to fag tirsdag og et hele fredag.

 

Valgfagene skifter i løbet af opholdet, og inden hvert forløb, får du udleveret en plakat med alle de mange muligheder.

 

Klik her og se vores seneste valgfagsplakat.

 

Her på siden har vi samlet en bred vifte af nogle af vores klassiske valgfag.

 

Vi sætter en ære i at forny os og afspejle verden omkring os. Når du starter, kan det derfor godt være, at et par nye fag er kommet til og nogle er forsvundet igen.

 

 

Fordyb dig døgnet rundt

En del af valgfagene er værkstedsfag, og på Vallekilde Højskole har du mulighed for at arbejde videre i værkstederne efter undervisning.

Det er alene dig, der sætter rammerne for, hvor langt du vil nå fagligt på dit ophold.

Mæt på budget

Hvis du tror, det er umuligt at lave lækker gourmet-mad og samtidig leve billigt, så tro om igen. Vi skal i dette forløb lave masser af velsmagende mad, som er flink ved tegnebogen og som dækker behovet for at blive mæt uden at gå på kompromis med den gode smag og variationen. Undervejs bliver der givet masser af tips og tricks til, hvordan du undgår madspild og bliver rig på gårsdagens rester.

Hukommelesespaladset
Kunne du tænke dig at lære at huske alt? I dette valgfag lærer du mnemoteknikkens ædle kunst.
Du lærer at skabe mentale huskeruter, lave skøre associationer og ikke mindst udnytte din hjernes fulde kapacitet.
Underviseren er Mathias Obdrup, der har lært sig selv at huske  1000 decimaler af pi, 2500 dagbogsoverskrifter og alle Pokémoner. (Det med Pokémon kan du se på YouTube.)

Tegning og croquis

Lær at tegne med billedkunstner Charlotte Krogh. Vi skal tegne croquis, altså efter nøgenmodel, og vi skal lære om komposition, skygger, lynskitser og meget mere.

Erfaringen viser, at du gennem arbejdet med croquistegning hurtigt vil blive en teknisk bedre tegner. Faget er for alle – uanset tegneforudsætninger og kreative evner.

Pizzaovn

Vi fyrer op for skolens pizzaovn og laver lækkerier over åben ild. Hvilken temperatur kræver det at lave den perfekte bund på pizzaen? Og er det egentlig lækkert med banan på en pizza?

Byg og hyg

Vi skal undersøge højskolens rum og opgradere til både sjov og hygge, når vi rykker ud med skruemaskiner og gode ideer. Skal der bygges en hule i et træ? Eller har du måske mod på at banke en snackbiks op? Der er plads til både små og store ideer, når vi skal bygge og hygge.

Tennis
I nærheden af højskolen ligger to dejlige tennisbaner, hvor du kan lære at smashe, serve og slå de ledeste skruebolde. Du kan sagtens være med, hvis du ikke har spillet før. Vi starter med en række sjove øvelser og spiller os sammen bedre.
Der er også rig mulighed for at spille uden for undervisningen.

Partyband

I Partyband søger vi fortsat efter det perfekte musikalske repertoire til tante Toves 50-års. Vi spiller festmusik for laveste fællesnævner. Faget er for alle – så længe du efterlader dine kunstneriske ambitioner ved døren og omfavner 1980’erne som det ultimative festårti.

Idræt – spil og lege

I faget “Idræt – spil og lege” skal vi prøve kendte klassikere fra den tidlige skoletid, men også lidt mere smalle ting som finsk stikbold og kurvebold. Der vil både være aktiviteter med og uden bold, og det er et vigtigt princip, at vi kun kaster os ud i spil og lege, som er tilgængelige for alle.

Tid til kage

At bage kager er indbegrebet af hyggelig aktivitet, forkælelse og gode minder. Kagebagning er dog også et håndværk, som kræver en del teknik, og kendskab til metoder, hvis det færdige resultat skal blive godt. Vi skal bage nogle af de mange elskede klassikere og på den måde lære de forskellige dejtyper at kende.

Og så skal vi selvfølgelig smage på herlighederne.

Alene på en scene

Ord er magtfulde, hvis de bruges rigtigt. Vi skal lære at skrive fængende taler – og lige så vigtigt formidle dem fra scenen. Dybe vejrtrækninger og et dragende kropssprog kan trænes, og nervøsiteten ved at tale for mange mennesker kan styres. 

Ofte stillede spørgsmål om valgfag:

Hvor mange valgfag kan jeg have?

Du kommer til at vælge valgfag flere gange i forløbet. Går du på efterårsholdet når du at have seks i alt. Da forårsholdet er længere, kan du her have op til ni forskellige valgfag.

 

Hvordan kan jeg være sikker på, om et fag bliver udbudt?

Er der et fag, som du særligt gerne vil have, kan du skrive det som bemærkning, når du tilmelder dig. Så gør vi, hvad vi kan for at udbyde det.

 

Hvornår skal jeg vælge?

Du vælger først valgfag, når du starter på højskolen. Advarsel: Det kan være svært at beslutte sig…

 

Andre valgfag, vi har eller tidligere har udbudt:

Alt om USA

Cirkeltræning

Danske doxer

Improvisation og skuespil

Linoleumstryk og papirklip

Live radio

Mit grønne køkken

Radiosatire

Rapskolen

Seksualiteten

Store instruktører

Time out

 

play-button
play-button
Besøg os
Tilmeld dig