28. AUGUST – JEANETTE VARBERG

ARRANGEMENTER

MENNESKET HAR ALTID VANDRET
I 2015 ramte en historie de danske medier med fuld kraft. En gruppe flygtninge gik på E45 med retning mod Sverige.
For første gang kom flygtningestrømmen helt tæt på den danske hverdag – selvom flygtningestrømme som sådan ikke er nye. Mennesket har altid vandret.

Den pointe udfolder arkæolog Jeanette Varberg i dette foredrag, hvor hun tager afsæt i sin bog af samme navn, der sætter fokus på folkevandringer; at mennesket fra tidernes morgen har vandret – både af nød og nysgerrighed.

Jeanette Varberg er arkæolog og forfatter til en lang række videnskabelige artikler og bøger. Hun vandt i 2014 DRs Rosenkjærpris, der uddeles til forskere, som formår at formidle et svært tilgængeligt videnskabeligt emne.

Hun har rejst verden over og undersøgt, hvordan fortidens begivenheder stadig giver genlyd i nutiden – mens andre er forgået til mysterier.

Jeanette Varberg blev bredere kendt ved sin deltagelse i DRs programserie ”Historien om Danmark”. Hun er i dag museumsinspektør på Nationalmuseet og var før det med i den meget roste omlægning af Moesgaard Museum ved Aarhus.

TID: 28. august kl. 19.30. Gratis adgang. Alle er velkomne.
(OBS: Datoen er ændret fra den 5. juni på grund af folketingsvalget.)

ARRANGEMENTER

28. AUGUST – JEANETTE VARBERG

Prisvindende arkæolog Jeanette Varberg gæster os med foredraget Mennesket har altid vandret, som sætter nutidens flygtningestrømme i historisk relief.

Læs mere

12. SEPTEMBER – LINE KNUTZON

Line Knutzon er en af Danmarks væsentligste nulevende dramatikere – og en af de sjoveste. Kom med indenfor til en aften i det knutzonske univers.

Læs mere

3. JANUAR – HOLDSTART FORÅR

Forårsholdet starter fredag den 3. august. Klik her for at tilmelde dig.

Læs mere