TRIERS GÅDERUM

Ikke kategoriseret

GÅDER PÅ VALLEKILDE

Vallekilde Højskole lægger nu lokaler til Odsherreds første ’Escape room’, hvor du kan redde menneskeliv, hvis du løser gåderne i tide.

Af Peter Thomsen, elev på Journalistik-holdet efteråret 2015

Kaminen ulmer i det dunkle forstanderkontor. Halvdelen af rummet er domineret af det gamle skrivebord, og over vaskebassinet hænger et billede af en bistert udseende herre med kravat og fuldskæg. Året er 1874, og vi befinder os på Vallekilde-grundlægger, Ernst Triers kontor. Men han er her ikke. Han er på vej ud for at gøre en ende på det hele, efter både hans kone og døtre er døde.

Det er nu op til os at finde det kodeord, der vil give ham livsglæden tilbage. En skærm i rummets ene hjørne blinker, idet timeren tæller ned. Spillet er i gang.

Den gådefulde scene udspiller sig i et såkaldt ’Escape room’ på Vallekilde Højskole. Mens et ur tæller ned og med Triers skæbnesvangre beslutning om at tage sig eget liv som dramatisk bagkant er det op til deltagerne i spillet at finde det gådeord i kontoret, som kan bringe ham til fornuft. De har en halv time til følge alle de skjulte spor og redde både Trier og Vallekilde Højskole.

Leg til læring
Gåderummet blev åbnet i forbindelse med højskolen 150 års jubilæum den 1. november 2015.

“Jeg synes, det er en interessant måde at vise Vallekilde Højskoles historie på,” forklarer Thomas Vigild, der til daglig underviser på Spiludvikling og er drivkraften bag projektet.

“I stedet for bare at have en planche med lidt fakta gjorde jeg det til aktiv formidling, og det lod til, at det gik rent hjem,” fortæller Thomas Vigild, der først fik frokost efter kl. 17.00 på jubilæumsdagen på grund af gæsternes interesse for gåderummet.

Populære gåder nu i Nordvestsjælland
De såkaldte ’escape rooms’, et samarbejds- og gådebaseret spilfænomen, handler om hurtigst muligt at slippe ud af et låst lokale ved hjælp af spor efterladt i rummet.

De første gåderum blev åbnet i Japan i 2008, men fænomenet har de seneste år fået et stadigt større publikum og er i dag også at finde i København – og nu altså også i Vallekilde.

Ernst Triers kontor er skabt i samarbejde med scenograf Rasmus Bæk.

Foto: Benjamin Pim Vairagi Nørskov

Ikke kategoriseret

MADS BRÜGGER PÅ BESØG

For Mads Brügger er langskaftede ridestøvler et journalistisk værktøj. Han er kendt for sin gonzo-tilgang til journalistikken – og 26. oktober besøgte han Vallekilde.

Læs mere

KONCERT: BREMER/MCCOY

5. oktober spillede den nytænkende jazzduo Bremer/McCoy en fabelagtig koncert på Vallekilde Højskole.

Læs mere

FOREDRAG MED KASPAR COLLING

Forfatteren bag Den Danske Borgerkrig 2018-24, Kaspar Colling, gæstede Vallekilde.

Læs mere

JAKOB BRO TRIO GAV KONCERT

Vallekilde og gæster kunne nyde den fabelagtige jazzguitarist Jakob Bro og hans trio, som gav koncert på højskolen den 28. november 2016.

Læs mere

VALLEKILDEBAR PÅ DISTORTION

Vallekilde Højskole var med på Distortion i København, klar til at servicere de mange festivalgængere med vand og spil.

Læs mere

SUZANNE BRØGGER KOM FORBI

I samtale med Forfatter-elev Thomas Korsgaard fortalte Suzanne Brøgger 1. juni om sit arbejde, om friheden og ensomheden, skammen og døden.

Læs mere

ELEVER BAG NORDIC GAME JAM

Elever fra Event og Spiludvikling havde – bogstaveligt talt – en finger med i spillet, da verdens største game jam blev afholdt i København den 8. til 10. april 2016.

Læs mere

KRISTOFFER ERIKSEN PÅ BESØG

Hvordan kombinerer man satire med seriøs journalistik? Det fortalte morgenradiovært og satiriker Kristoffer Eriksen om 20. april 2016.

Læs mere

SPILFORSKER OM KUNSTEN AT TABE

Spilforsker Jesper Juul besøgte Vallekilde 15. januar og underviste eleverne på Spiludvikling. Han fortalte om, hvordan det kan være, at vi spiller spil, der er urimeligt svære og derfor meget svære at gennemføre.

Læs mere

JOURNALISTIK OG SPIL I EET

Fotojournalist Steven Achiam fortalte om den prisvindende interaktive dokumentar Deadline Athen på Vallekilde Højskole den 8. december 2015.

Læs mere

FOREDRAG OM SYRIEN

Vallekilde Højskole inviterede den 7. december til foredrag om et af verdens brændpunkter Syrien ved professor Jakob Skovgaard-Petersen.

Læs mere

ELEVER BAG FESTIVALOPLEVELSE

Vallekilde-elever stod bag både opbygning, afvikling og en del af indholdet på innovationsfestivalen Afsnit I i november 2015.

Læs mere

MEDIELEJR LANDEDE PÅ VALLEKILDE

Danmarks næste generation af journalister deltog sammen med Vallekildes elever i Medielejr 2015. Et flot program blev i kombination med fest og årets første sne til en helt særlig weekend.

Læs mere

SENESTE NYT FRA LIBANON

Lilleputnationen Libanon formår trods umulige odds at opretholde fred og orden midt i et overophedet Mellemøsten. Det fortalte journalist Asger Gørup Nielsen på Vallekilde en regnvåd novemberaften.

Læs mere

TRIERS GÅDERUM

Vallekildes grundlægger, Ernst Trier, har taget en skæbnesvanger beslutning. Han vil tage sit eget liv. Dramaet udspiller sig i et gåderum på Vallekilde Højskole.

Læs mere