REJSER

VALLEKILDE TUR/RETUR

Et ophold på Vallekilde Højskole er meget mere end undervisningen på skolen, morgensamlinger med søvn i øjnene, den gode mad i spisesalen, stærke venskaber og festlige aftner. Vi undersøger verden omkring os – men vi rejser også ud i den. Som elev på de lange kurser kommer du på mindst en studietur til udlandet.

Vi lægger stor vægt på, at alle Vallekilde-rejser bygges op omkring et læringsforløb, der rummer intensive forberedelser, fagligt indhold under rejsen og grundig efterbehandling. Vi vægter desuden at skabe tæt kontakt til det samfund, vi besøger.
Rejserne er knyttet til dit hovedfag, så du via den daglige undervisning får et godt grundlag for at få det optimale ud af rejsen.

Det skal siges, at vi tager forbehold for ændringer.

SPILUDVIKLING – MONTREAL

I efteråret 2018 drager Spiludvikling til Montreal i Canada, hvor der er mulighed for at opleve landets spilkultur set igennem spilvirksomheder, teknologi-museer, arkadehaller, brætspilscaféer og escape rooms. Vi kommer til at besøge små som store spiludviklere, der enten arbejder med mobilspil, VR, konsolspil, brætspil eller online-spil. På den måde får du et glimrende indtryk af den sprudlende branche.

Canada med byerne Toronto og særligt Montreal er gennem de seneste par år blevet et internationalt epicenter for spiludvikling og omsætter i dag for over to milliarder dollar med over 20.000 ansatte og over 500 aktive spiludviklings-firmaer. Kæmpespil-serier som Assassin’s Creed, Hitman, Mass Effect, Splinter Cell og Prince of Persia bliver alle udviklet i Canada, og landet er i dag verdens tredjestørste spilindustri kun overgået af USA og Kina. Prisen for rejsen er 9.900 kroner. Dertil kan komme ekstra tillæg.

FORFATTER – NEW YORK
Forfatter-holdet tager i efteråret 2018 til New York, hvor et rigt og unikt kulturliv venter. Vi skal have en seriøs dosis kunst og litteratur. Vi skal mødes med en gruppe amerikanske forfatterelever og lave en workshop sammen, vi skal besøge et forlag og forskellige folk i den litterære verden, bl.a. en dansk digter, der bor i New York. Vi skal nyde byen, se på kunst, til oplæsninger og lære om alle de berømte digtere, der har boet på Lower East Side. Glæd dig til en fabelagtig rejse, der byder på masser af litteratur og kunst. Prisen for rejsen er 9.900 kr. Dertil kan komme ekstra tillæg.

JOURNALISTIK – USA
En del af opholdet på Vallekilde er at komme ud og se sig om i verden. I efteråret 2018 går rejsen til USA, hvor vi skal følge valget til Kongressen fra første række. Vi skal derudover besøge Washington DC, Richmond og ikke mindst New York City. Prisen på efterårets studietur bliver cirka 9.900 kroner. Dertil kan komme ekstra tillæg.

DESIGN & MAKER – SEOUL
Sydkorea er et mekka for ny teknologi blandet med gammel kultur, hvilket giver en helt særlig indgang til design og innovation, og det skal vi selvfølgelig kigge nærmere på. Sammen kaster vi os ud i Seouls udbud af innovative makerspaces, kæmpe markeder, designmuseer og templer. Vi skal kort sagt udforske den sydkoreanske metropol og dens forunderlige og sanselige virvar af fortid og fremtid i ét.

Under rejsen kommer vi til at sætte os selv og vores evner i spil – vi skal ikke være turister, men derimod bidrage til de fællesskaber, vi møder undervejs.

På rejsen kommer vi på forkant med det allernyeste inden for makerkultur, teknologi og design – og så skal vi selvfølgelig opleve det spændende sydkoreanske køkken.
Glæd dig til at opleve den asiatiske megaby på en rejse med masser af perspektiv og indblik samt oplevelser udover det sædvanlige. Prisen for rejsen er 9.900 kr. Dertil kan komme ekstra tillæg.

TILRETTELÆGGER – BUENOS AIRES
I efteråret 2018 tager Tilrettelægger-holdet til Buenos Aires i Argentina for at dykke ned i byens unikke kulturscene. Glæd dig til street art, kunst, formidabel mad og en imødekommende befolkning, når vi blandt andet skal besøge bydelen Palermo Hollywood, hvor en sprudlende mediebranche stortrives.


Dyk ned i Japans mangfoldige subkulturer, og bliv klogere på et af de mest effektive samfund i verden. Event & Lederskab rejser i efteråret 2018 til Japan. Mere info følger.
DATOER OG PRISER
I efteråret 2018 er der afgang den i begyndelsen af oktober, og så er vi af sted i lidt under to uger. Prisen for rejsen bliver 9.900 kroner. Hertil kan komme ekstra tillæg.
GRATIS TUR TIL VALLEKILDE
Hvis du overvejer at tage på højskole, vil vi gerne invitere dig på besøg i Vallekilde, så du kan se om det er noget for dig. Vi betaler din transport og giver en god frokost. Klik her for at arrangere et besøg.
TILMELDING

DIT NAVN

DIN E-MAIL

DIT TELEFONNUMMER

ØNSKET STARTDATO

ØNSKET SLUTDATO

ØNSKET HOVEDFAG

EVENTUELLE SPØRGSMÅL

ROBOTFILTER
captcha
Indtast ovenstående bogstaver og tal her

Ikke fundet

Beklager, men der blev ikke fundet noget i arkivet. Måske vil en søgning hjælpe dig til at finde et relevant indlæg.