Af Emil Lohse, elev på Journalistik, foråret 2016
Nordic Game Jam er en af verdens største spilbegivenheder. Arrangementet er blevet afholdt siden 2006, og spildesignere, grafikere, musikere og mange flere strømmer til game jam’et hvert år. I år er dog noget helt specielt, for vallekillingerne fra Event-holdet blev shanghajet til at være medarrangører på game jammet.
I spidsen for projektet står Amanda My, Katrine Wissing og Thomas Thulstrup.
”Vi har været meget spændte”, griner Thomas Thulstrup. ”Vi havde en stor del arbejde, vi stod blandt andet for infobod og cafe.”
Begge dele var åbne fra begivenhedens start til slut, hvilket vil sige cirka to døgn.
”Den sidste dag stod vi også for at bikse folk ned i togene, som kørte imod Imperial, hvor awardshowet blev afholdt,” fortæller Thomas Thulstrup.
Event var ikke alene om at bidrage til det store arrangement. Elever fra Spiludvikling har lavet arkademaskiner, som blev benyttet flittigt gennem hele weekenden.
Hvad er Nordic Game Jam?
Nordic Game Jam er det største arrangement af sin slags: en spilbegivenhed, hvor folk fra hele verden samles for at skabe spil. Gæsterne deltager desuden i diverse workshops inden for forskellige kategorier, såsom teknologi, kunst, lyd, game design, brætspil og meget mere.
I løbet af game jam’et skaber deltagerne en række spil, og spildesignerne stiller derefter op i en kategori med deres spil. I København blev vinderen af hver kategori sendt videre til finalen i Imperial, hvor det bedste spil kåredes. Hele arrangementer blev afsluttet med en stor fest.
På billedet ses Oliver Dragsbæk Smith og Katrine Wissing fra Event på Vallekilde.