ELEVER STOPPER MADSPILD

ELEVER, TILRETTELÆGGER

Skraldemiddag_5_F17_746x300

APRIL 2017
10 kg kartofler. En rest røget laks. Et stykke spegepølse. En større mængde lettere tørt rugbrød.

Ovenstående lyder som et kedeligt kig i køleskabet, men i virkeligheden er det en del af ingredienserne i et festmåltid lavet af overskudsfødevarer samlet ind i Vallekilde og omegn.

Bag projektet står fire elever fra Tilrettelægger-holdet, som havde fået til opgave at lave en video til Altivisten, Alternativets digitale medieplatform.

Her fortæller Emma, Malte, Amanda og Siff om deres projekt.

Hvordan fik I ideen?
“Vi fik idéen efter, at vi havde haft fokus på madspild her på højskolen. Den opgave vi fik stillet af Altivisten, lød på, at vi skulle tage udgangspunkt i et lokalt problem, og vi ville gerne undersøge de lokales forhold til madspild.”


Var der noget, der overraskede jer ved projektet?

“Det overraskede os, da vi var rundt ved de lokale fødevareproducenter, hvor meget mad de smider ud dagligt. På kartoffelvaskeriet fik vi doneret to ton kartofler, som de betragtede som affald pga. små fejl på kartoflerne – fx at de er deforme eller har små pletter. Men egentlig fejlede de ikke noget!
En positiv overraskelse var, at de lokale i Vallekilde generelt var meget bevidste om madspild, og bruger det mad op som de køber.”

(Eleverne endte dog med at nøjes med at tage imod ti kg kartofler, da to ton var lige i overkanten.)

Hvad sagde folk i byen til det?
“De var meget begejstrede, og vi oplevede, at de blev overraskede over at se, hvad deres madrester kunne bruges til. De lagde også vægt på, at de synes, det var fedt, at det var en gruppe unge mennesker, som havde fokus på problemet.
Der var en gruppe unge drenge fra Vallekilde, som efter middagen aftalte, at de skulle skiftes til at lave middag med rodfrugter til hinanden – folk blev inspirerede!
Der var også et par lokale, der for første gang i mange år fik ryddet op i deres køkkenskabe – win win.”

Hvad ville I opnå med projektet?
“Vi ville gerne inspirere folk til at have mere fokus på problemet og vise dem, hvor nemt det er at bruge det mad, som de alligevel ville have smidt ud eller ikke ville få brugt.”

Skraldemiddag_menu_F17_746x400

SKRALDEMENU
Med hjælp fra højskolens madøre nummer et, Mette Thy, havde eleverne sammensat en flot menu af de madvarer, de havde indsamlet. En rest spegepølse endte som smagsgiver i en chili con kylling, og lakseresten blev brugt i en velsmagende fiskesymfoni med rygeostcreme.

Skraldemiddag_3_F17_746x400

LIDT SØDT TIL SIDST
Eleverne havde fået doneret en større mængde rugbrød, som de endte med at lave lækre rugbrødslagkager af som et sødt punktum på middagen.
ELEVER, TILRETTELÆGGER

KOM PÅ BESØG

Hvis du overvejer at tage på højskole, vil vi gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en snak.
Vi betaler din transport (op til 500 kr.) og giver en god frokost.

Læs mere

AT BLIVE VEN MED SIG SELV

Journalistik-elev Alina Yasmin Manniche Jensen beskriver i denne modige klumme om højskoleliv, hvordan det føles at bliver ven med sig selv.

Læs mere

SOM EN KO PÅ EN GRÆSMARK

“Højskole er muligheden for, at alle os staldkøer kan nyde livet,” skriver Journalistik-elev Silas Moody Jakobsen i denne klumme om højskoleliv.

Læs mere

FARVEL TIL MASKEN PÅ VALLEKILDE

Isabella Canto Nielsen fra Journalistik skrev i foråret 2019 en fin klumme om højskolekærlighed, om at tage masken af og om at føle sig elsket, når man føler sig grim.

Læs mere

ELEVER HOLDT BYTTEMARKED

Valgfaget Klimakampen inviterede til byttemarked i Øvelseshuset 31. marts.

Læs mere

KLIMA PÅ DAGSORDENEN

Vi blev klædt på til det kommende folketingsvalg, da en række politikere gæstede Vallekilde til en debat om tidens største spørgsmål: klimaet.

Læs mere

VINTERJAZZ MED JAKOB BRO

Den danske jazz-guitarist Jakob Bro besøgte Vallekilde Højskole 11. februar 2019 med nyt materiale i form af albummet Bay of Rainbows.

Læs mere

FØLG MED PÅ INSTAGRAM

Følg med i højskolens daglige liv på Instagram, hvor du får et indblik i elevernes og din (måske) kommende hverdag. Find os på @vallekildehojskole.

Læs mere

VIDEO: EN DAG PÅ VALLEKILDE

Hvordan er livet på en højskole? Se denne video, og hør hvad Jonathan og Alma laver på en typisk dag.

Læs mere

REJS UD I VERDEN MED VALLEKILDE

Alle vores hovedfag tager på studieture til spændende destinationer. Læs mere om efterårets rejser her.

Læs mere

PANIKDAG BLEV TIL PRAKTIKDAG

Rigtig mange gamle vallekillinger har fået deres drømmepraktik på den såkaldte Panikdag, hvor journalist- og mediestuderende skal finde praktikplads.

Læs mere

EVENT & LEDERSKAB PÅ SKOLEBESØG

Event & Lederskab var tidligere på foråret på studietur i Jordan. Nu tager de rundt på folkeskoler med IBIS-projektet Læseraketten og fortæller om deres oplevelser.

Læs mere

ELEV VINDER PODCASTKONKURRENCE

Alma Kjær Agergaard fra Journalist-linjen har vundet publikumsprisen til dette års P1 Shortdox. Det startede med en opgave i valgfaget Podcast.

Læs mere

VIDEO AF HVERDAGEN

Hvordan ser hverdagen ud på Vallekilde Højskole? Klik her og få et indblik i højskolelivet.

Læs mere

TILRETTELÆGGERE TIL ZULU AWARDS

Til årets Zulu Awards var tilrettelæggerne med bag kulisserne til showet. Mie Tast, som til daglig underviser på tilrettelægger-linjen, har været redaktionschef på showet og viste rundt.

Læs mere