fbpx
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button

Journalistik

Se dit navn som skribent i en avis, lær at skrive til nettet og prøv dig selv og din indre reporter af på Vallekildes journalisthold, som samtidig er et stort skridt mod optagelsesprøverne på journalistuddannelserne.

Kom med ind i det journalistiske maskinrum

Er du interesseret i verden omkring dig, og kan du lide at stille spørgsmål ved noget af det, vi tager for givet?

Så ligger din fremtid måske inden for journalistikken.

På Journalistik-holdet lærer du at arbejde som journalist. Ikke bare for sjov, for vi arbejder også sammen med medier ude i den virkelige verden, så måske du kan se din byline på tryk, før forløbet er omme.

 

Arbejd med flere medier

På Journalistik på Vallekilde Højskole lærer du  ikke bare at skrive – du lærer også at formidle kreativt.

Du bliver skarp til at interviewe kilder, researche, vinkle og skrive artikler til både print og web. Du lærer også at optage, redigere og udsende radio og får kort sagt prøvet alle journalistiske discipliner af.

 

Du får konkret erfaring med:

skarpvinkling
interviewteknik
arbejde under tidspres
komma
kritisk tænkning
aktuel paratviden
kreativ skrivning
idéudvikling
produktion af webdok

Uddannet journalist fra DMJX i 2010. Esbens undervisning er dialogisk – selvom lærerne kommer med faget og kender journalistikken indefra, er eleverne vigtige medskabere. Inden Esben kom til Vallekilde Højskole har han været journalist på fagbladet Folkeskolen og reporter på Ekstra Bladet. Og så spillede han teater, dengang han selv gik på højskole.

Esben Christensen

Underviser – Journalistik esben@vallekilde.dk +45 3131 8166

Uddannet journalist fra DMJX i 2016. Anna har sin mesterlære fra DR, hvor hun har arbejdet med primært radio og TV på blandt andet Debatten og udlandsredaktionen. Anna er kæmpe EU-nørd, halv græker og har undervist aspirerende dokumentarister på CPH:DOX. Anna elsker mødet med nye højskoleelever, der kommer med alle deres talenter og tvivl og sammen udvikler vi vores forståelse af journalistikken, os selv og hinanden. Og måske skal vi også synge lidt, da Anna er ganske habil på klaver og spillede til samtlige morgensamlinger, da hun selv gik på højskole.

Anna Rigas

Anna Rigas – Journalistik anna.s.rigas@vallekilde.dk

Kommende hold:

31. juli – 17. december 2024 – ÅBEN FOR TILMELDING

6. januar – 29. juni 2025 – ÅBEN FOR TILMELDING

 

Det er vildt fedt at få bragt sin artikel i et medie, og jeg havde slet ikke regnet med at det kunne ske efter kun tre uger. Det er et fedt skulderklap.

Cecilie Liv Bak, tidligere elev

Dyrk nysgerrigheden

Hver morgen gennemgår vi dagens vigtigste nyheder – og taler om dem. Uanset om det er de seneste resultater i Champions League, udenlandsk kulturpolitik eller fiskekvoter i Grønland, kommer du til at få en bred viden om alt muligt – globalt og lokalt.

Vi tager del i verden og sætter lige så mange spørgsmålstegn som kommaer. Din vigtigste opgave som journalist bliver at være nysgerrig. Så skal alt det andet nok komme hen ad vejen.

play-button

Se mere på Youtube

Fordyb dig i højskolelivet på vores YouTube-kanal. Her kan du se videoer fra Journalistik og gå på opdagelse i hverdagen på Vallekilde Højskole

Gæsteundervisere

Udover dine faste undervisere vil du også møde erfarne folk fra branchen.

Disse gæstelærere bruger vi ofte:

 

Sarah Skarum fra Politiken, underviser i klummeskrivning.

 

Sune Gudmundsson og Sven Johannesen fra Koncentrat, underviser i webdoks.

 

Eva Prohaska, underviser i tegnsætning og grammatik.

Besøg branchen

Journalistik er et samarbejde med omverdenen. Derfor tager vi ofte på ture til København og besøger redaktioner på blandt andet DR, Politiken, Information, Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet, Zetland, TV2 og Christiansborg.

Studietur

En del af opholdet på Vallekilde er at skulle af sted på studietur, hvor vi skal mødes med en række journalister og medier. Vi har også selv blok og pen med, så vi kan lave journalistik fra rejsen. På Vallekilde Højskole prioriterer vi at rejse, så det er godt for både os og klimaet. Derfor er alle vores studierejser med tog eller bus.

De senere år har Journalistik været i Ungarn og Polen.

Ofte stillede spørgsmål om Journalistik

Hvordan kommer jeg ind på en journalistuddannelse?

Der er mange måder at blive journalist på. Når du går til optagelsesprøve er det allervigtigste, at du kan vise, at du har potentialet til at blive en god journalist. Det potentiale giver vi dig på Vallekilde.

 

Skal vi kun skrive?

Journalistik er primært et skrivefag, men gennem forløbet kommer du til også til at stifte bekendtskab med radio, tv og online-værktøjer. Derudover arbejder vi ofte sammen med Tilrettelægger og Podcast.

play-button
play-button

Vil du vide mere?

Har du flere spørgsmål, eller kunne du tænke dig at tale med din kommende underviser, er du mere end velkommen til at sende en mail til Esben på esben@vallekilde.dk

 

Besøg os

Derudover vil vi gerne invitere dig på besøg. Her vil nuværende elever vise dig rundt, og du får rig mulighed for at stille spørgsmål til både elever og lærere. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)

Besøg os
Tilmeld dig