fbpx
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button

Hjælp dynamisk højskole med at styre økonomien

Vallekilde Højskole søger en energisk forretningsfører med erfaring i bogholderi, løn, og HR, der samtidig har lyst til at være en central medarbejder på kontoret.

Konkret har du ansvar for:

  • Højskolens samlede økonomi i samarbejde med forstanderen – delbudgetter og budgetopfølgninger.
  • Bogføring, bilagshåndtering, kontoafstemning, bankafstemning.
  • Ind- og udbetalinger.
  • Debitor-/kreditorstyring.
  • Lønbehandling for fastansatte, timelønnede og honorarlønnede.
  • Klargøring til årsregnskab.
  • HR-arbejde med fokus på love, regler, refusionsbehandling ol.
  • Indberetning til ministeriet, kontakt til offentlige myndigheder, årselever, ansatte, revisor m.m.
  • Administrative opgaver som elevhjælp, indkøb, arkivering og telefonpasning.

Vallekilde Højskole bruger, som andre højskoler, økonomi- og lønsystemet KOMiT (tidligere EDB-Brugsen) og Digiflow. Det er en fordel, hvis du har kendskab til systemerne. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med højskole- eller efterskoleliv.

 

Du kommer til at have tre kollegaer i administrationen. De har særligt fokus på hhv. lange kurser for unge, korte kurser for voksne, og bogholderi. Kontoret fungerer også som højskolens front desk, og det er også det sted hvor eleverne dagligt kommer forbi for at få hjælp, hente en saks eller få lettet hjertet. Du refererer til forstanderen, som er personalechef for administrationen.

Det som Vallekilde også giver dig

Vallekilde Højskole har elever året rundt, så der er altid aktivitet på højskolen, og det gælder også i administrationen. Derfor er det vigtigt, at du trives i et meget åbent arbejdsmiljø og har lyst til at have kontakt med elever og kursister. Dette betyder også at godt humør er en stor force i jobbet – ikke mindst fordi vi er en arbejdsplads, der sætter humor og en uformel omgangstone højt.

 

Der er morgensamling hver morgen, så du har mulighed for at starte dagen med sang. Der er også arrangementer med eleverne uden for normal arbejdstid, som vi håber, du har lyst til at deltage i.

Lidt om Vallekilde Højskole

Vallekilde Højskole blev grundlagt i 1865 og er dermed en af Danmarks ældste almene højskoler.

 

Eleverne på vores forårs- og efterårshold er i snit 20-21 år gamle. Om sommeren og til jul har vi ugekurser for familier og nysgerrige voksne.

 

Vi er 40 ansatte og har en årlig omsætning på ca. 30 mio. kr.

 

Vi bor i landsbyen Vallekilde med fredede historiske bygninger omgivet af smuk natur.

De tørre facts

Stillingen ønskes besat 1. juni 2025.

Ansøgningsfrist er onsdag d. 19. marts 2025 kl. 12.00. Send din ansøgning til: job@vallekilde.dk mrk. Ansøgning forretningsfører.

 

Der afholdes samtaler d. 8. og 9. april. Ansøgere får endelig besked 14. april.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt, og din arbejdstid ligger mellem 8-16 mandag-fredag. Løn efter kvalifikationer.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vallekilde Højskoles forstander Torben Smidt Hansen på mail: tsh@vallekilde.dk eller mobil: 20120322.

Tilmeld dig