GAME JAM AMOK

Ikke kategoriseret

exile_all

EXILE GAME JAM 2014
Exile Game Jam 2014: Bål og eksperimenter, blindbagning og spil-jamming

Første weekend i maj var det igen tid til Exile Spring Jam – et kombineret eksperimentarium, hyggeweekend og spil-jamming for 70 danske som udenlandske spilskabere.

Målet med Exile Spring Jam er blot at sætte rammerne for, at spilskabere kan lege nye former for spil og ideer frem på fire dage, og gerne også lege med ny teknologi eller udfordre sig selv på nye måder. Det blev særligt fremhævet i år, da Game Jam’et havde tre overordnede dogmer: 1) skab noget nyt, 2) skab noget, du ikke har lavet før og 3) få en ven.

Weekendens resultater
Weekenden resulterede i over 30 spilbare prototyper på spil og lege, som ikke skulle kunne sælge eller tjene penge men i stedet udforske, hvordan spil og lege også kan skabes.

Et eksempel var et meget fysisk tabletspil (se billede 1 herunder), hvor to spillere skal sætte to tablets sammen ryg mod ryg og dernæst udforske en virtuel kube sammen. Et andet projekt, som også vandt dommerprisen “Best to Watch”, var spillet ‘Bake with Friends’ (se billede 2), hvor en spiller tog en Oculus Rift-VR headset på, mens en andens hænder blev opfanget af et Kinect-kamera (særligt kamera, der kan aflæse kropsbevægelser, og som kan bruges til at styre spillene med).

Exile Spring Jam handler derfor aldrig om de færdige spil, men om processen, om samværet og hyggen og om at udforske spilmediets kunnen og sine egne evner som spilskaber.

Til slut vandt to spil årets pris for “Most votes” – spillet Super Air Flyers af den svenske spilskaber Nifflas og spillet Javelin fra Martin Fasterholdt. Førstnævnte er et utrolig flot 3D-flyvespil, mens sidstnævnte handler om at flygte fra et fængsel og nå at stjæle spyd fra fjenderne og kaste dem tilbage i hovedet på dem.

Derudover blev der uddelt følgende priser:

Most emotional game: Old Man goes to Exile. Et narrativt spil om en gammel mand, der konstant bliver forstyrret af sine børn og ender med at flygte fra det hele – til Exile på Vallekilde Højskole.

Best to watch: Bake with Friends – en bagesimulator for to spillere.

Best meta-game: King of Colors – et meta-kortspil om Per Arnoldi.

Better than I thought Award: Hidden in plain text. Et action-spil for to spillere, hvor den ene spiller skal forsøge at gemme sig i en masse tekst på skærmen, mens den anden skal finde ham/hende.

Most commercial game: Westory. En kollektiv historie-fortællings-app, hvor flere spillere indtaler hver deres 7 sekunder af historien og sender den videre.

Feministic: Cunt Touch This. Et tegnespil baseret på sort/hvide-stregtegninger af kvindens kønsorganer.

Most Newtonian Gravitation game: Newtonian Gravitation. Et spil om Newtonian tyngdekraft.

Tech award: Super Air Flyers. Et 3D-flyvespil, hvor man skal nå igennem en række ringe.

Knowledge +1001 award: Boredom Simulator. Et Oculus Rift-spil, hvor man skal køre i turist-bus med sin kedelige kæreste, der konstant plabrer løs.

Læs mere om spillene og download dem selv her.

Læs mere om Exile Spring Jam på IGDA (International Game Developers Association).

Foto: Anchel Labena

Foto: Anchel Labena

Foto: Anchel Labena

Foto: Anchel Labena

Ikke kategoriseret

NYT VALGFAG: ARDUINO

Højskolen har fået en række nye valgfag. Et af dem hedder Arduino, og her kan eleverne lære at programmere helt fra bunden.

Læs mere

MADS BRÜGGER PÅ BESØG

For Mads Brügger er langskaftede ridestøvler et journalistisk værktøj. Han er kendt for sin gonzo-tilgang til journalistikken – og 26. oktober besøgte han Vallekilde.

Læs mere

KONCERT: BREMER/MCCOY

5. oktober spillede den nytænkende jazzduo Bremer/McCoy en fabelagtig koncert på Vallekilde Højskole.

Læs mere

FOREDRAG MED KASPAR COLLING

Forfatteren bag Den Danske Borgerkrig 2018-24, Kaspar Colling, gæstede Vallekilde.

Læs mere

JAKOB BRO TRIO GAV KONCERT

Vallekilde og gæster kunne nyde den fabelagtige jazzguitarist Jakob Bro og hans trio, som gav koncert på højskolen den 28. november 2016.

Læs mere

VALLEKILDEBAR PÅ DISTORTION

Vallekilde Højskole var med på Distortion i København, klar til at servicere de mange festivalgængere med vand og spil.

Læs mere

SUZANNE BRØGGER KOM FORBI

I samtale med Forfatter-elev Thomas Korsgaard fortalte Suzanne Brøgger 1. juni om sit arbejde, om friheden og ensomheden, skammen og døden.

Læs mere

ELEVER BAG NORDIC GAME JAM

Elever fra Event og Spiludvikling havde – bogstaveligt talt – en finger med i spillet, da verdens største game jam blev afholdt i København den 8. til 10. april 2016.

Læs mere

KRISTOFFER ERIKSEN PÅ BESØG

Hvordan kombinerer man satire med seriøs journalistik? Det fortalte morgenradiovært og satiriker Kristoffer Eriksen om 20. april 2016.

Læs mere

SPILFORSKER OM KUNSTEN AT TABE

Spilforsker Jesper Juul besøgte Vallekilde 15. januar og underviste eleverne på Spiludvikling. Han fortalte om, hvordan det kan være, at vi spiller spil, der er urimeligt svære og derfor meget svære at gennemføre.

Læs mere

JOURNALISTIK OG SPIL I EET

Fotojournalist Steven Achiam fortalte om den prisvindende interaktive dokumentar Deadline Athen på Vallekilde Højskole den 8. december 2015.

Læs mere

FOREDRAG OM SYRIEN

Vallekilde Højskole inviterede den 7. december til foredrag om et af verdens brændpunkter Syrien ved professor Jakob Skovgaard-Petersen.

Læs mere

ELEVER BAG FESTIVALOPLEVELSE

Vallekilde-elever stod bag både opbygning, afvikling og en del af indholdet på innovationsfestivalen Afsnit I i november 2015.

Læs mere

MEDIELEJR LANDEDE PÅ VALLEKILDE

Danmarks næste generation af journalister deltog sammen med Vallekildes elever i Medielejr 2015. Et flot program blev i kombination med fest og årets første sne til en helt særlig weekend.

Læs mere

SENESTE NYT FRA LIBANON

Lilleputnationen Libanon formår trods umulige odds at opretholde fred og orden midt i et overophedet Mellemøsten. Det fortalte journalist Asger Gørup Nielsen på Vallekilde en regnvåd novemberaften.

Læs mere