fbpx
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button

Hjælp vores dynamiske ejendomsteam med at vedligeholde og renovere historiske bygninger

Vallekilde Højskole søger en energisk kollega til vores Ejendomsteam. Det er en fordel, hvis du har en håndværkeruddannelse, men det er ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er at få en energisk kollega, der har selvstændigt initiativ og lyst til den alsidighed, arbejdet med ejendomme kræver.

 

Konkret skal du arbejde med

Ejendomsteamets opgaver dækker over alt fra renovering af vores historiske bygninger og personaleboliger, over rengøring, affaldssortering, pasning af højskolen 10 tønder land, og til alt det forefaldende arbejde, der kommer med en højskole fuld af liv.

 

Dit primære arbejdsområde i ejendomsteamet bliver de håndværksmæssige vedligeholdelsesopgave, men ejendomsteamet hjælper hinanden med alle opgaver på tværs af faglige baggrunde.

Det som Vallekilde også giver dig

Vallekilde Højskole har elever året rundt, så der er altid aktivitet på højskolen, og det gælder også i forhold til Ejendomsteamet. Derfor er det vigtigt at du trives i et meget åbent arbejdsmiljø og har lyst til at have kontakt med elever og kursister. Dette betyder også at godt humør er en stor force i jobbet – ikke mindst fordi vi er en arbejdsplads, der sætter humor og en uformel omgangstone højt.

 

Du kommer til at indgå i et team på 4 personer, bestående af en Ejendomsleder, der er din daglige personaleleder, en Ejendomsansvarlig og to medarbejdere, der arbejder med rengøring og forefaldende arbejde ude og inde. Ejendomsteamet har også en vigtig pædagogisk funktion, der kan give vores unge elever inspiration til at bruge hænderne, når de skal videre i livet efter højskolen.

Lidt om Vallekilde Højskole

Vallekilde Højskole blev grundlagt i 1865 og er dermed en af Danmarks ældste almene højskoler.

 

Eleverne på vores forårs- og efterårshold er i snit 20-21 år gamle. Om sommeren har vi ugekurser for familier og nysgerrige voksne. Vi er 40 ansatte og har en årlig omsætning på ca. 30 mio. kr.

 

Vi bor i landsbyen Vallekilde med fredede historiske bygninger omgivet af smuk natur.

De tørre facts

Stillingen ønskes besat 1. juni 2025.
Ansøgningsfrist er fredag d. 11. april 2025 kl. 12.00. Send din ansøgning til: job@vallekilde.dk mrk. Ansøgning Ejendomsmedarbejder.

 

Der afholdes samtaler d. 6. og 7. maj. Ansøgere får endelig besked 12. maj.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt, og din arbejdstid ligger primært mellem 7-15 mandag-torsdag, fredag 7-12, men omkring holdskift må der påregnes ekstra timer, ligesom vi skiftes til at have tilkaldevagten på weekend- og helligdage.

Løn efter kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vallekilde Højskoles forstander Torben Smidt Hansen på mail: tsh@vallekilde.dk eller mobil: 2012 0322.

Tilmeld dig