LÆRERNE

MATHIAS_AMBUS_746PX

UNDERVISER – DESIGN & MAKER
Mathias Stilling Ambus
mathias@vallekilde.dk
Master i visuel kommunikation fra Kunstakademiets Designskole. Har arbejdet med visuel identiet, skriftdesign, informationsgrafik, viral markedsføring, kampagnedesign og art direction for virksomheder og institutioner som Berlingske Tidende, Designbureauet Kontrapunkt, MTV, Roskilde Festival og Odsherred Kulturfestival. Finalist i verdens største designpris, INDEX:AWARD og selvstændig designer i Mathias Ambus Studio.

Anne Digens_746x300

UNDERVISER – DESIGN & MAKER
Anne Digens
Uddannet produktdesigner fra Kunstakademiets Designskole. Anne har arbejdet freelance med produktdesign, brandudvikling og illustration for blandt andet Lego, Kreakassen og Dansk Kvindesamfund.
Som nysgerrig materialenørd er hun en passioneret tilhænger af eksperimenter – også dem der går galt. Og så har hun et specielt, intenst forhold til sydkoreanske skønhedsprodukter.

UNDERVISER – DESIGN & MAKER
Helene Selmer Brøndsted
helene@vallekilde.dk
Helene var elev i tilbage i foråret 2017, og dette forår er hun underviser på Design & Maker. I undervisningen er hun Anne og Mathias’ hjælpende hånd, om det så gælder adobe-programmer eller maskinparken i vores makerspace. Desuden er hun vild med broderi, collage og at arrangere fodbold på skolens arena “Skovbrynet” i weekenderne.

UNDERVISER – DESIGN & MAKER
Miriam Ortwed
miriam@vallekilde.dk

Miriam er designer med en mastergrad i produktdesign fra Kunstakademiets Designskole. Hun har en legende tilgang til design. Og det er i legen med materialer, funktion og metode hun især finder inspiration. Miriam har tidligere arbejdet for Experimentarium i København og har desuden sit eget designfirma, Studio MO.

UNDERVISER – EVENT og LEDERSKAB
Søren la Cour Bergmann
soeren@vallekilde.dk
Søren er uddannet civilingeniør i Design og Innovation fra DTU. Han har blandt andet beskæftiget sig med projektledelse, design af arbejdsmiljøer, stået for forplejning på Norberg Festival i Sverige og udvikling af en app til mobil dataindsamling. Søren bruger en stor del af sin fritid sammen med sin knallertbande, Teufelskerle, og har (for tiden) 3,5 motorcykler og en orange knallert Florett fra 1976. På Vallekilde underviser Søren på Event & Lederskab og i valgfaget Det syder og bobler, hvor han og eleverne brygger øl til skolens egen bar.

UNDERVISER – EVENT & LEDERSKAB
Mika Christoffersen
mika@vallekilde.dk
Uddannelsesbaggrund i Business Administration and Service Management fra CBS, samt som Markedsføringsøkonom. Mika var med til at starte projektet Clean Out Loud op på Roskilde Festival i 2011 og har været leder i Roskilde Festivals Arealdivision siden 2012. Hun underviser på femte år i roller derby – en blanding af rugby og rulleskøjteløb – og er på det danske landshold i samme disciplin. Hun har stor passion for socialt entrepreneurship og har sit eget firma, Techcubator, som er en inkubator for nye tech firmaer, der arbejder socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt.

UNDERVISER – EVENT & LEDERSKAB
Mie Ølholm
oelholm@vallekilde.dk
Mie var elev i foråret 2017 og blev i efteråret undervisningsassistent på Event og Lederskab. På forårsholdet 2018 er hun blevet underviser, og her bidrager hun med en masse frisk energi og et skarpt overblik. Udover det elsker hun at spille Settlers, Backgammon og ikke mindst at grine – helst af egne jokes.

UNDERVISNINGSASSISTENT – EVENT & LEDERSKAB
Jonas Elbrønd
Jonas var elev på efterårsholdet og er nu undervisningsassistent på Event & Lederskab. På skolen arrangerer han alt fra oste-aftener til fede fester og bidrager med sin store ja-hat. Derudover er han en dygtig trommeslager og guitarist og har desuden stor erfaring med at arrangere festivaller. Når Jonas til sommer ikke længere er en del af Vallekilde-holdet, vil han gerne læse Music Management på Det Rytmiske Musikkonservatorium i København.

UNDERVISNINGSASSISTENT – EVENT & LEDERSKAB
Ida Anine Lundorff
Ida var elev på efterårsholdet og er nu undervisningsassistent på Event & Lederskab. I undervisningen bidrager hun med viden fra sin uddannelse Entreprenørskab og Design på Københavns Erhvervsakademi. Her fra ved hun en masse om visuel markedsføring og kommunikation, som ofte er i spil i de projekter, der arbejdes med. Når hun ikke underviser på skolen, elsker hun at gå lange ture i det smukke lokalområde eller at sidde og nørkle med kreative projekter i skolens maker-værksted.

UNDERVISER – TILRETTELÆGGER
Mie Tast
mie@vallekilde.dk
Uddannet journalist fra DMJX i 2010 og har arbejdet med radio og TV, siden hun blev færdig. Mie har bl.a. lavet radionyheder til DR, leveret indslag til P1 Morgen og været live-reporter på Radioavisen. Desuden har hun arbejdet som tilrettelægger hos forskellige produktionsselskaber bl.a. Mastiff TV, hvor hun især har lavet underholdning og reportage. Før hun kom til Vallekilde, var hun journalist og redaktionssekretær på Go’ morgen Danmark. I øvrigt har hun spillet rollen som fisk i musicalen Den Lille Havfrue.

UNDERVISER – TILRETTELÆGGER
Kristian Burmeister
kristian@vallekilde.dk
Kristian har en bachelor i Historie fra Aarhus Universitet. Og som alle andre raske drenge og piger elsker Kristian medier, især det auditive og audiovisuelle. Derfor tog han en kandidatgrad i Medievidenskab med speciale i radiodokumentarisme i 2010. Han arbejdede et par år i DR som radioreporter for P1, før han skiftede bopæl og arbejde ud med en tilværelse som højskolelærer i Vallekilde. Kristian har lige købt en robotstøvsuger, som han er helt vild med.

VIGILD_746

UNDERVISER – SPILUDVIKLING
Thomas Vigild
thomas@vallekilde.dk
Thomas var med til at starte Spiludvikling på Vallekilde Højskole i 2010.
Han er journalist, konsulent og foredragsholder med speciale i spil-, lege- og brætspilskultur. Han skriver om spil for Weekendavisen, biblioteksmagasinet Perspektiv samt Politiken og er desuden juryformand for den danske brætspilspris Guldbrikken.
Thomas er uddannet cand.mag i Musikvidenskab, datalogi og spil fra Københavns Universitet og IT-Universitetet. Han har suppleret med kandidatkurser i journalistik og formidling ved Danmarks Journalisthøjskole.

UNDERVISER – SPILUDVIKLING
Martin Skarregaard
skarregaard@vallekilde.dk
Martin har en bred viden inden for de mange forskellige fagområder i spilbranchen. Han har master i “Arts in Computer Games Art and Design fra Goldsmiths University” i London, hvor han også har boet. Derudover har han en B.Sc. i Medialogi fra Aalborg Universitet i København. Oprindeligt var det faktisk et ophold på Vallekilde Højskole, som startede Martins interesse for spil. Ved siden af arbejdet som højskolelærer, arbejder han i dag i sin egen virksomhed, som producerer spil. Derudover elsker han klatring, is og indisk mad.

UNDERVISER – FORFATTER
Simon Fruelund
simon.fruelund@vallekilde.dk
Simon Fruelund er forfatter med fem bøger på samvittigheden, deriblandt Mælk (1997), Borgerligt tusmørke (2006) og Panamericana (2012). Han er uddannet fra Københavns Universitet, U.C. Irvine og Forfatterskolen og har blandt andet arbejdet ni år som forlagsredaktør på Gyldendal, før han kom til Vallekilde.

rasmus-thirup_746

UNDERVISER – JOURNALISTIK
Rasmus Thirup Beck
rasmusbeck@vallekilde.dk
Uddannet fra Aarhus Universitet og RUC i henholdsvis antropologi og journalistik. Tidligere reporter på Politiken og redaktør for RUC’s campusmedie RUSK. Mangeårig freelancer med en lang række kunder i hele norden, samt enkelte i resten af Europa. Har desuden vundet Årets Pressefoto for bedste multimedieproduktion med sitet facetheclimate.org om klimaforandringer, som han var en af stifterne bag. Ud over at undervise på Vallekilde Højskole har Rasmus senest været vært på P1-programmet “Sidste mand slukker lyset”. Og så har han en ting med at spise insekter, hvilket han ser som fremtidens fødevarer.

UNDERVISER – JOURNALISTIK
Esben Christensen
esben@vallekilde.dk

Uddannet journalist fra DMJX i 2010. Esbens undervisning er dialogisk – selvom lærerne kommer med faget og kender journalistikken indefra, er eleverne i høj grad selv med til at sætte deres præg på undervisningen. Inden Esben kom til Vallekilde Højskole har han været journalist på fagbladet Folkeskolen, hvor han har skrevet meget om skole og uddannelse.

På Folkeskolen.dk var Esben praktikantvejleder og stod for at ansætte og uddanne journalistpraktikanter. Derudover har han været reporter på Ekstra Bladet, og så spillede han teater, dengang han selv gik på højskole.

UNDERVISER – VALGFAG
Christen Christensen
Christen har været tilknyttet Vallekilde Højskole siden 1988 og kan mildest talt fixe alt. Han er uddannet tømrer og byggede sportshaller i både Danmark, men også udlandet op gennem firserne. Han har Vallekilde-rekorden i at slå søm i (5 søm på 16 sekunder), og så underviser han i valgfaget Fix det selv.

Mette Thy

UNDERVISER – VALGFAG
Mette Thy
mette@vallekilde.dk
Uddannet ernærings- og husholdningsøkonom og har siden undervist på Sorø Husholdningsskole, været køkkenchef og hovedfagslærer på Skælskør Folkehøjskole, faglærer på EUC-Nordvestsjælland, køkkenchef på Kalundborg Vandrerhjem og kursuscenter og gennem de seneste fem år har hun stået i spidsen for Vallekilde Højskoles køkken. I dag har Mette overladt Vallekildes køkken til andre gode kræfter for i stedet at undervise i mad, psyke og sundhed. Forvent dybe samtaler over gryderne, finurlig pynt og en introduktion til Himalayas hunzafolk, som Mette er dybt fascineret af.

UNDERVISER – VALGFAG
Rasmus Todbjerg Larsen
Rasmus læser historie på Københavns Universitet. På Vallekilde underviser han i valgfaget Partyband. Han spiller på stort set alle instrumenter og er af den overbevisning, at alle kan synge rent, hvis bare de synger højt nok. Rasmus er i øvrigt vokset op på Vallekilde Højskole.

UNDERVISER – VALGFAG
Charlotte Krogh
Charlotte er uddannet fra Danmarks Designskole med afgang i murale teknikker. Hun er en del af kunstmuseet Huset i Asnæs og arbejder i dag især med tegning og billedkunst. På Vallekilde underviser hun i valgfaget Croquis.

VIDEO: EN DAG PÅ VALLEKILDE

Hvordan er livet på en højskole? Se denne video, og hør hvad Jonathan og Alma laver på en typisk dag.

Læs mere

REJS UD I VERDEN MED VALLEKILDE

Alle vores hovedfag tager på studieture til spændende destinationer. Læs mere om efterårets rejser her.

Læs mere

SE VORES VALGFAG

Bag din egen pizza, lær at spille tennis eller dyk ned i podcastens univers. Læs om alle vores valgfag.

Læs mere

FØLG MED PÅ INSTAGRAM

Flere gange om ugen overtager højskolens elever vores Instagram og viser dig skolen – set med elevernes øjne. Følg os på @vallekildehojskole.

Læs mere

HØJSKOLEMAD I SÆRKLASSE

På Vallekilde Højskole er vi stolte af vores køkken. Derfor kan du følge @vallekildemad på Instagram og få smagfulde opdateringer.

Læs mere

SNART UDSOLGT PÅ DESIGN & MAKER

Der er snart ikke flere ledige pladser på efterårets Design & Maker. Meld dig til nu for at få en plads.

Læs mere

PRØV EN UGE PÅ HØJSKOLE

Vil du opleve (eller genopleve) stemningen på Vallekilde Højskole? Så tag med på Vallekilde-ugen til sommer, hvor gamle og kommende elever er inviteret på en uges højskoleophold.

Læs mere

VIDEO AF HVERDAGEN

Hvordan ser hverdagen ud på Vallekilde Højskole? Klik her og få et indblik i højskolelivet.

Læs mere

CLEAN OUT LOUD 2018

Vallekilde Højskoles elever har med Clean Out Loud 2018 skabt et voldsomt imponerende resultat på årets Roskilde Festival.

Læs mere

PODCAST OPTAGET PÅ VALLEKILDE

Kvinderne bag den succesrige podcast om Harry Potter – Harry Pottcast – optog et afsnit live i Foredragssalen.

Læs mere

REPAIR CAFÉ PÅ VALLEKILDE

Vallekilde Højskole inviterer endnu engang til Repair Café, hvor du kan lære at reparere dine ødelagte ting. Vi fixer cykler, lapper bukser og meget mere.

Læs mere

30. JUNI – 7. JULI – CLEAN OUT LOUD

Igen i år står elever fra Vallekilde bag Clean Out Loud på Roskilde Festival. Projektet sørger for, at dyrskuepladsen efterlades efter festivalen uden spor af det festende folk.

Læs mere

5. AUGUST – HOLDSTART EFTERÅR

Efterårsholdet starter søndag den 5. august.

Læs mere

PANIKDAG BLEV TIL PRAKTIKDAG

Rigtig mange gamle vallekillinger har fået deres drømmepraktik på den såkaldte Panikdag, hvor journalist- og mediestuderende skal finde praktikplads.

Læs mere

5. SEPTEMBER – LEA KORSGAARD

Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland, holder foredrag om tidens opmærksomhedskrise. Gratis adgang.

Læs mere

EVENT & LEDERSKAB PÅ SKOLEBESØG

Event & Lederskab var tidligere på foråret på studietur i Jordan. Nu tager de rundt på folkeskoler med IBIS-projektet Læseraketten og fortæller om deres oplevelser.

Læs mere

ELEV VINDER PODCASTKONKURRENCE

Alma Kjær Agergaard fra Journalist-linjen har vundet publikumsprisen til dette års P1 Shortdox. Det startede med en opgave i valgfaget Podcast.

Læs mere