VIL DU MED RØST PÅ ROSKILDE?

NYHEDER

RØST PÅ ROSKILDE FESTIVAL
Røst er en talerskole for unge, og igen i år er vi blevet udvalgt af Roskilde Festival til at skabe indhold på årets festival. Derfor skal vi samle en flok tidligere Røst-talere, der skal skrive en tale og holde den på Roskilde Festival til sommer.

De nærmere detaljer for vores indhold er stadig ved at lande, men rammen er, at vi skal holde en Røst morgensamling (nok i musikdagene omkring middagstid) med højskolesang, taler og andre indslag – inspireret af en god højskolemorgensamling eller lidt som en ultra koncentreret udgave af Røst Festival. Længden på talerne vil være 3-4 minutter.

Så altså, hvis du har holdt tale på Røst Festival i 2017, 2018 eller 2019 – eller måske til et af vores andre arrangementer – og kunne tænke dig at arbejde videre med taleskrivning og dine evner på en talerstol, så hæng på her.
Det er måske dig, Røst har brug for.

ARBEJDE UNDER FESTIVALEN
Udover at deltage i et talerskoleforløb i foråret inkl. deltagelse på Røst Festival 2020, holde din tale og deltage i morgensamlingen på Roskilde Festival skal du deltage i Røsts andre aktiviteter på festivalen. Det vil primært være at opsøge camps og festivalgæster for at få deres bidrag til Roskilde Festival-talen 2020. Denne tale bliver stykket sammen af en hel masse input fra festivalgæsterne og skal holdes af en kendt musiker fra en af de store scener.

Der er tale om 7-8 timers arbejde under festivalen, og det er nok en fordel at være nogenlunde udadvendt.
Alle på Røsts Roskilde-hold får et partout-armbånd til Roskilde Festival 2020.

TALERSKOLE
Hvis du kommer med på holdet, får du en plads på Røsts talerskoleforløb i foråret 2020. Den primære underviser er Martin Fehr Therkildsen, der udover at arbejde med Røst også underviser i retorik på Københavns Universitet.
Undervejs i forløbet skal vi besøge både Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet, som er samarbejdspartnerne bag Røst.

Røst talerskoleforløb forår/sommer 2020
24. marts: Ungdomsbureauet, København (eftermiddag)
2. april: Vallekilde Højskole (hele dagen)
21. april: Ungdomsbureauet (eftermiddag)
1. maj: Røst Festival på Egmont Højskolen (med mulighed for overnatning)
18. maj: Københavns Universitet (eftermiddag)
Maj og juni: individuelt forløb med professionel stemmecoach
27. juni – 4. juli: Roskilde Festival!

(Vi tager forbehold for ændringer.)

ANSØGNING
Lyder det som noget for dig, så send en kort ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du har lyst til at holde tale på Roskilde Festival 2020 (max 300 ord).
Du sender din ansøgning til: martin@ungdomsbureauet.dk.

Skriv også, hvilke Røst-aktiviteter du tidligere har deltaget i og eventuelt hvilken højskole, du gik på. Hvis du allerede har en ide til, hvad du vil holde tale om, må du også meget gerne skrive det.

Spørgsmål kan du sende til Martin. (Det var ham med martin@ungdomsbureauet.dk)
Deadline for ansøgning er 10. marts 2020 kl. 12.00.

Begrænset antal pladser. Vi vægter motivation, mangfoldighed og engagement højt i udvælgelsen. Røst sørger for forplejning undervejs og dækker transportudgifter – også hvis du kommer langvejs fra. Vi håber på at høre fra dig!

OM RØST
Røst er en talerskole, der udfolder sig på højskoler i hele landet og hvert år kulminerer med Røst Festival i maj. Røst arbejder for at give flere unge redskaber, mod og lyst til at tage ordet i den offentlige samtale, og projektet er skabt af KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Vallekilde Højskole og Ungdomsbureauet i samarbejde med højskoler fra hele landet.
Røst er blevet til med støtte fra Nordea-fonden.

Læs mere om Røst.

NYHEDER

INFORMATION VEDR. CORONA

Her kan du læse om vores tiltag i forhold til corona-pandemien.

Læs mere

VIL DU MED RØST PÅ ROSKILDE?

Kalder alle tidligere Røst-talere! Kunne du tænke dig at komme med talerskolen Røst på Roskilde Festival 2020 og holde en tale?
Så er det måske dig, vi har brug for.

Læs mere

FARVEL TIL KRÆFTEN OG HØJSKOLEN

Efter ni år som forretningsfører siger Anne-Birthe Køppen farvel til Vallekilde Højskole. Lasse Hjeresen Wraae fra Journalistik E18 tegner et portræt.

Læs mere

HØJSKOLEMAD I SÆRKLASSE

På Vallekilde Højskole er vi stolte af vores køkken. Derfor kan du følge @vallekildemad på Instagram og få smagfulde opdateringer.

Læs mere

ELEV VINDER PODCASTKONKURRENCE

Alma Kjær Agergaard fra Journalist-linjen har vundet publikumsprisen til dette års P1 Shortdox. Det startede med en opgave i valgfaget Podcast.

Læs mere

NY UNDERVISER PÅ JOURNALISTIK

Esben Christensen er ny underviser på Journalistik, hvor han skal undervise sammen med Rasmus Thirup Beck. Senest har Esben blandt andet arbejdet for Folkeskolen.dk

Læs mere

DANMARKSMESTER I STORY SLAM

Vallekilde-eleven Elisabeth Platz blev onsdag aften danmarksmester i Story Slam. To personlige historier og en masse god fortælleteknik sikrede hende sejren.

Læs mere

TIDLIGERE ELEV VINDER KRAVLING-PRIS

Johanne Ramskov Erichsen vandt i weekenden en Kravling-pris for sin dækning af asyl- og flygtninge-området i Information.

Læs mere