Alene på en scene
Lær at skrive en tale – og få modet til at holde den!
Hvad skal der til for at få et helt rum til at lytte? I Alene på en scene arbejder vi med retorik og kunsten at tage ordet, når du faktisk har noget på hjerte.
Du lærer du at bygge en fængende tale op, argumentere for din sag og bruge historiefortælling til at gøre dine pointer levende. Vi arbejder med retorikkens klassiske greb som etos, logos og patos, men mindst lige så meget med det, der sker, når du rejser dig op: stemme, kropssprog, nervøsitet og kontakt med publikum.
Undervejs ser vi store talere i aktion, stjæler deres bedste tricks og giver hinanden konstruktiv feedback.
Til sidst skriver og holder du din egen tale foran et publikum. For ord får først for alvor magt, når nogen tør sige dem højt.
Underviser på faget
Marike er uddannet journalist fra DMJX i Aarhus. Hun har arbejdet med tv-produktion siden 2006 og har blandt andet lavet Operation X til TV2, afslørende dokumentarprogrammer om finanskrisen til DR 1 og magasinprogrammer som Basta på TV2 og Detektor på DR2. Hun bor i en lille landsby ved Roskilde Fjord og har startet det lokale saunalaug.
Marike Jensen
Underviser – Tilrettelægger marike@vallekilde.dk +45 2672 9851
Besøg Vallekilde Højskole
At flytte på højskole er en stor beslutning. Stedet og de ansatte skal danne rammen for dit liv i op mod et halvt år. Så hvis du overvejer at tage på højskole i mindst 12 uger, vil vi gerne invitere dig på besøg i Vallekilde. Så kan du få en fornemmelse af, om du vil føle dig hjemme på Vallekilde Højskole. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)
Et besøg tager en times tid, så vi kommer godt rundt om det hele. Vi viser dig rundt på højskolen, præsenterer dig for underviserne, og så kan du selvfølgelig få lov at stille alle de spørgsmål, du har på hjerte.
Vi anbefaler, at du vælger en af nedenstående datoer, hvor vi altid samler en lille gruppe, der så er sammen på besøg. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så er du altid velkommen til at kontakte os – så skal vi nok finde en god mulighed for dig.
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive til kursussekretær Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde.dk eller ringe til os på 59656045.
Tilmelding til venteliste
Tak for din interesse i et ophold på Vallekilde Højskole. Udfyld nedenstående for at komme på vores venteliste. Vi kontakter dig, hvis der kommer en ledig plads.
Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive til Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde eller ringe til os på 59 65 60 45.