Design & Maker

Arbejd med designprocessen fra den spæde idé til det færdige produkt. Design & Maker er for dig, der har lyst til at blive klogere på forskellige typer af designarbejde, fra grafik og foto til rumligt design.
Dyrk kreativiteten
På Design & Maker kan du give dine idéer frit løb. Vi lærer dig at tænke ud af boksen, at finde inspiration i naturen, byen og dine omgivelser, og så forsøger vi konstant at nedbryde grænsen mellem dit hoved og dine hænder.
Gør-det-selv-tilgangen gennemsyrer alt, hvad vi laver – hvad enten vi designer en prototype på 3D-printeren, eller vi arbejder med grafik og billeder i mørkekammeret.
Fordyb dig i værkstedet
Vores makerspace rummer en masse maskiner, som du kan bruge døgnet rundt. Vi har laserskærer, 3D-printere, folieskærer, udstyr til serigrafi, fotostudie og mørkekammer, linoleumspresse og meget andet. Der bliver også mulighed for at dykke ned i fx tryk, arduino, animation eller tekstil.
Du får konkret erfaring med:
Master i visuel kommunikation fra Kunstakademiets Designskole. Har arbejdet med visuel identiet, skriftdesign, informationsgrafik, kampagnedesign og art direction for bl.a. Berlingske Tidende, MTV og Roskilde Festival. Finalist i verdens største designpris, INDEX:AWARD og selvstændig designer i Mathias Ambus Studio.
Mathias Ambus
Underviser – Design & Maker mathias@vallekilde.dk +45 2030 2214
Julie har en kandidatgrad i Design og Innovation fra DTU, har studeret Visuel Kommunikation på Designskolen i Kolding og Designledelse i Colombia. Derudover danser hun riverdance og har fået opkaldt en pizza efter sig på Cantinos Pizzeria i Nærum (nr. 17).
Julie Valentin-Hjorth
Underviser – Design & Maker julie@vallekilde.dk +45 6022 2753
Kommende hold:
31. juli – 17. december 2022 – VENTELISTE
2. januar – 25. juni 2023 – VENTELISTE
2. januar – 2. juli 2023 (inkl. Clean Out Loud) – VENTELISTE
Når du står med en ramme for en opgave, og dine ideer springer ud af hovedet på dig, er det den bedste følelse!
Lasse Lønborg, tidligere elevDesign til virkeligheden
Vores arbejde er i stor grad hægtet op på verden udenfor højskolen, og du vil opleve samarbejde med forskellige typer af organisationer.
Projekterne kommer både i stor og lille skala, og gennem tiden har vi blandt andet samarbejdet med:

Se mere på Youtube
Fordyb dig i højskolelivet på vores YouTube-kanal. Her kan du se videoer fra Design & Maker og gå på opdagelse i hverdagen på Vallekilde Højskole.
Gæsteundervisere
Udover dine faste undervisere vil du også møde andre erfarne folk fra branchen.
Disse gæsteundervisere har vi tidligere brugt:
Uddannelse som designer?
Udover vores samarbejdspartnere vil du også møde erfarne designere, når vi fx tager på ture til København og besøger diverse uddannelser og museer. Vi skal blandt andet besøge udstillinger på Designskolen, KADK og Copenhagen Contemporary.
Vi har både elever, som arbejder målrettet for en karriere som designer, men også mange elever, som bare tager på højskole, fordi de har lyst til et halvt år med kreativ fordybelse.
Studietur
I efteråret 2022 rejser vi til Færøerne med skib. Vi skal besøge en færøsk højskole og sammen med lokale dykke ned i håndværkstraditioner og bæredygtighed.
Og så skal vi selvfølgelig også opleve den enestående natur på den lille øgruppe i Nordatlanten.
Ofte stillede spørgsmål om Design & Maker
Skal jeg selv betale for materialer?
Materialerne, som vi bruger i undervisningen, indgår i den samlede pris, så du skal ikke selv have ekstra penge op af lommen. Men hvis du pludselig vil lave en gigantisk installation af bobleplast, holder vi dig ikke tilbage, men så vil der komme en mindre egenbetaling.
Kan jeg altid gå i værkstedet?
Ja, vores værksteder står åbne døgnet rundt, hvis du har brug for at fordybe dig.

Vil du vide mere?
Har du flere spørgsmål, eller kunne du tænke dig at tale med din kommende underviser, er du mere end velkommen til at sende en mail til Mathias på mathias@vallekilde.dk
Besøg os
Derudover vil vi gerne invitere dig på besøg. Her vil nuværende elever vise dig rundt, og du får rig mulighed for at stille spørgsmål til både elever og lærere. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)
Besøg Vallekilde Højskole
At flytte på højskole er en stor beslutning. Stedet og de ansatte skal danne rammen for dit liv i op mod et halvt år. Så hvis du overvejer at tage på højskole i mindst 12 uger, vil vi gerne invitere dig på besøg i Vallekilde. Så kan du få en fornemmelse af, om du vil føle dig hjemme på Vallekilde Højskole. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)
Et besøg tager en times tid, så vi kommer godt rundt om det hele. Vi viser dig rundt på højskolen, præsenterer dig for underviserne, og så kan du selvfølgelig få lov at stille alle de spørgsmål, du har på hjerte. Skriv til Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde.dk eller udfyld denne formular, så kontakter vi dig.
Tilmelding til venteliste
Tak for din interesse i et ophold på Vallekilde Højskole. Udfyld nedenstående for at komme på vores venteliste. Vi kontakter dig, hvis der kommer en ledig plads.
Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive til Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde eller ringe til os på 59 65 60 45.