Tilrettelægger
Vil du lave tv? Lær at fortælle historier med et kamera. Mød tv-branchen og bliv skarp på lys, lyd og klipning.
En fremtid inden for tv
Drømmer du om at fortælle historier til skærmen? På Tilrettelægger kommer du til at producere kortere og længere indslag i forskellige genrer. Vi laver fortællinger fra virkeligheden, så altså ikke fiktion.
Du lærer at tænke i billeder, skarpvinkle interviews, stille lyd og lys og ikke mindst redigere dit materiale, så historien folder sig bedst ud for seeren.
Learning by doing
De første par uger lærer vi dig teknikken, men hurtigt bliver du sendt af sted på optagelse til ukendte kilder og locations – i starten altid sammen med nogle af dine kammerater.
Fri leg
Uden for undervisningen har du desuden fri adgang til alle vores faciliteter. Lær kameraerne endnu bedre at kende, prøv vores mange gadgets eller leg med vores green screen til dine egne projekter.
Du får konkret erfaring med
Kristian har en kandidatgrad i Medievidenskab med speciale i radiodokumentarisme og blev færdig i 2010. Han arbejdede et par år i DR som radioreporter for P1, før han skiftede bopæl og arbejde ud med en tilværelse som højskolelærer i Vallekilde. Derhjemme har Kristian en robotstøvsuger, som han er helt vild med.
Kristian Burmeister
Underviser – Tilrettelægger kristian@vallekilde.dk
Marike er uddannet journalist fra DMJX i Aarhus. Hun har arbejdet med tv-produktion siden 2006 og har blandt andet lavet Operation X til TV2, afslørende dokumentarprogrammer om finanskrisen til DR 1 og magasinprogrammer som Basta på TV2 og Detektor på DR2. Hun bor i en lille landsby ved Roskilde Fjord og har startet det lokale saunalaug.
Marike Jensen
Underviser – Tilrettelægger marike@vallekilde.dk +45 2672 9851
Kommende hold:
Forår 2026:
- 4. januar – 27. juni 2026 – VENTELISTE
- 4. januar – 4. juli 2026 (inkl. Clean Out Loud) – VENTELISTE
Efterår 2026:
- Langt ophold: 2. august – 19. december 2026
- Mellem ophold: 6. september – 19. december 2026
- Kort ophold: 27. september – 19. december 2026
Jeg vidste ikke noget om kameraer, lys og lyd, før jeg kom her. Det er jeg glad for at have lært.
Stine Maria, tidligere elevFold historierne ud
Se mere på YouTube
Fordyb dig i højskolelivet på vores YouTube-kanal. Her kan du se videoer fra Tilrettelægger og gå på opdagelse i hverdagen på Vallekilde Højskole.
Elevproduktioner
Du kan også se tidligere Tilrettelægger-elevers produktioner ved at tjekke denne playliste på YouTube, hvor vi har samlet nogle af de senere års produktioner.
Gæsteundervisere
Amanda Seeberg, som er tilrettelægger og videojournalist, er en af de faste vi bruger.
Studietur
At tage på højskole er også at tage ud i verden. På Vallekilde er studieturen en vigtig del af opholdet – ikke bare som rejse, men som erfaring. Vi pakker ikke kun kufferten, men også vores nysgerrighed, og tager afsted for at forstå andre kulturer og os selv i nye perspektiver.
I efteråret 2025 rejser Tilrettelægger til Amsterdam og Harzen sammen med Spiludvikling og Event & Lederskab. Vi begynder rejsen i Amsterdam hvor vi skal opleve vores faglighed, kultur og byliv i alle mulige facetter. Senere rejser vi videre til Harzen i Tyskland, hvor vi lader op med vandreture i de smukke bjerge og bruger energien på fælles aktiviteter.
Foråret 2026: Rejsen er endnu ikke fastlagt.
Efteråret 2026: Rejsen er endnu ikke fastlagt.
Ofte stillede spørgsmål om Tilrettelægger
Kan jeg bruge Tilrettelægger til at uddanne mig inden for tv?
Må man tage sit eget kamera med?
Du må tage alt det videogrej med, som du har lyst til. Vi underviser i højskolens egne kameraer, og vi har masser af udstyr, som du kan nørde med.
Vil du vide mere?
Har du flere spørgsmål, eller kunne du tænke dig at tale med din kommende underviser, er du mere end velkommen til at sende en mail til Kristian på kristian@vallekilde.dk eller til Marike på marike@vallekilde.dk
Besøg os
Derudover vil vi gerne invitere dig på besøg. Her vil nuværende elever vise dig rundt, og du får rig mulighed for at stille spørgsmål til både elever og lærere.
At flytte på højskole er en stor beslutning. Stedet og de ansatte skal danne rammen for dit liv i op mod et halvt år. Så hvis du overvejer at tage på højskole i mindst 12 uger, vil vi gerne invitere dig på besøg i Vallekilde. Så kan du få en fornemmelse af, om du vil føle dig hjemme på Vallekilde Højskole. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)
Et besøg tager en times tid, så vi kommer godt rundt om det hele. Vi viser dig rundt på højskolen, præsenterer dig for underviserne, og så kan du selvfølgelig få lov at stille alle de spørgsmål, du har på hjerte.
Vi anbefaler, at du vælger en af nedenstående datoer, hvor vi altid samler en lille gruppe, der så er sammen på besøg. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så er du altid velkommen til at kontakte os – så skal vi nok finde en god mulighed for dig.
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive til kursussekretær Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde.dk eller ringe til os på 59656045.
Tilmelding til venteliste
Tak for din interesse i et ophold på Vallekilde Højskole. Udfyld nedenstående for at komme på vores venteliste. Vi kontakter dig, hvis der kommer en ledig plads.
Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive til Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde eller ringe til os på 59 65 60 45.