scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button

Skriv på Vallekilde

Nyd en uges skrivekursus i Vallekildes naturskønne omgivelser med masser af litteratur, tekstlæsninger,  skriveøvelser og klassisk højskolestemning.

 

Du kan starte helt fra nul eller videreudvikle idéer og tekster, du allerede er begyndt på eller drømmer om at skrive.

 

Det vigtigste er, at du kan lide at skrive og gerne vil blive bedre, og at du har lyst til en uge med andre skriveglade mennesker på Vallekilde Højskole.

 

Dato

11.-17. juli 2027

 

Program
Her kan du læse programmet for 2026.
En del af programmet foregår sammen med kurserne Tegning, maleri og croquis og Vandringer i Odsherred. 

 

Undervisning

Selve ugen er sat sammen som en kombination af øvelser, oplæg og feedback – med det fokus at give jer ny inspiration, konkret skrivevejledning og et fællesskab at læse og blive læst i. Tre gange i løbet af ugen mødes vi til gruppefeedback. Vi deler os op i to grupper, med en underviser i hver gruppe. I løbet af disse tre gange når alle kursister at fremlægge tekst, og der er sat en halv time af til hver person. Teksterne til gruppegennemgang printer du bare ud på dagen, så det behøver du ikke at tænke over på forhånd. I løbet af ugen har du mulighed for at deltage i en række workshops, der består af skriveøvelser og læsning af udvalgte tekster.

 

Årets tema

Hvert år skriver vi under et særlig tema. I 2026 var temaet VAND, og i 2027 kan du forvente dig et nyt, som offentliggøres her på siden.

Temaet løber som en rød tråd gennem ugen, men suppleres af en lang række frie øvelser. De kan enten skyde nye tekster i gang eller give frisk inspiration til dine egne, igangværende skriveprojekter.

Der vil være fælles aftenarrangementer for alle tre kurser, som vi håber giver et godt højskolefællesskab og indbyrdes inspiration i løbet af ugen.

Priser

Indkvartering på deleværelse:

5.100 kr.

 

Indkvartering på eneværelse:

5.700 kr.

 

Privat bad kan tilkøbes for 600 kr. per deltager.

 

Prisen inkluderer alle måltider, the, kaffe og mellemmåltider.
Vallekilde Højskole har trådløst internet, biograf, gymnastiksal, pejsestue og musiklokaler til fri afbenyttelse og afslapning.

 

Læs mere om betalingsbetingelser her.

Undervisere

Hannah Lutz – kursusleder

Hannah Lutz er forfatter og fast skrivelærer på Vallekilde Højskole. Hannah skriver prosa, og indgår i en række forfatter- og kunstkollektiver. I 2016 debuterede hun med romanen Vildsvin, og sidste år udgav hun sin anden roman, Selma. Hannah har en kandidat i Litteraturvidenskab og Kønsstudier og har gået på Forfatterskolen i København. Oprindeligt kommer hun fra det sydlige Finland og nu bor hun i Knabstrup ved Holbæk.

 

Besøg os
Tilmeld dig