LITT TALK – LITTERATURFESTIVAL

Efter otte fantastiske litteraturfestivaler er det en fast tradition, at Vallekilde Højskole inviterer til Litt Talk den første weekend i februar.
I 2020 gentager vi succesen med en række kendte forfattere, og vi glæder os meget til at offentliggøre programmet.

Følg med her på siden, eller hop over på Facebook, hvor du kan få serveret nyheder fra Litt Talk.

Litt Talk 2019 bød på en række spændende navne fra det danske litterære landskab.

Hannah Lutz er opvokset i Ekenäs i Finland som del af det finlands-svenske mindretal, men er nu bosat i Danmark. Hun har gået på Forfatterskolen i København og debuterede med romanen Vildsvin i 2016. Det er en lille sindrig bog om mennesker og vildsvin i de sydsvenske skove, skrevet i en fintmærkende lavmælt prosa med en mørk understrøm.

Hannah Lutz er inspireret af den franske feminist og filosof Gayatri Spivak og hendes påstand om, at vi for at løse verdens udfordringer har brug for langsommelige handlinger. Lutz mener, at litteratur er andet end umiddelbare reaktioner og kritik. I litteraturen er det muligt at behandle sproget mere omsorgsfuldt og ansvarsbevidst.

Line Knutzon er en af Danmarks væsentligste nulevende dramatikere – og en af de sjoveste. Hun fik sit gennembrud med Splinten i hjertet i 1991 og er bl.a. kendt for sine stykker om Måvens og Peder og for sin særegne absurd-groteske humor. Hun er netop blevet ansat som husdramatiker på Betty Nansen Teatret i København.
Samtidig har hun de senere år flirtet kraftigt med bogen som medie, bl.a. i den netop genoptrykte Frit Flet, som blev til i samarbejde med Naja Marie Aidt og Mette Moestrup.

I forlængelse heraf udgav hun i 2017 Camille Clouds Brevkasse, en bog fuld af ikke særligt indfølende svar fra virksomhedslederen, terapeuten og entrepreneuren Camille Cloud. De ofte hjerteskærende breve kommer fra helt almindelige danskere som f.eks. en gris, en nisse, en pige på to år og en dansk rocksanger, der underskriver sig som “anonym kendt”.

Camilla Clouds mottoer er “Stram op!” og “Det skulle du have tænkt på før du blev født.”
Her kan du se Line Knutzon introducere bogen.

Kamilla Jørgensen er oversætter og billedkunstner og har de senere år gjort sig bemærket med en række meget originale visuelle fortolkninger af litterære værker. Det kan være Salmebogens 791 sange håndrullet som cigaretter eller Inger Christensens sonetkrans, Sommerfugledalen, sat på nåle ord for ord.

Til Litt Talk 2019 skaber hun en helt ny udstilling med titlen Flora og fauna i danske digte. Hun tager udgangspunkt i den danske biolog C. Raunkiær (1860-1938) som i perioder led af svær depression og derfor ikke var i stand til at arbejde i felten. I stedet gav han sig til at botanisere i dansk poesi, og det kom der tre værker ud af: Planterne i den religiøse digtning, Hjemstavnsfloraen hos Hedens Sangere Blicher og Aakjær og Mælkebøtten i dansk poesi.

I udstillingen præsenteres en optælling af både dyr og planter i lidt over 3000 danske digte fra middelalderen til i dag foretaget ved hjælp af Raunkiærs metode. Kortlægningen illustrereres ved hjælp af grafer, kunstobjekter, ready mades, eksempler på digte osv. Kamilla Jørgensen holder også en litt talk på festivalen, hvor hun fortæller om sit arbejde.

Kim Fupz Aakeson er en af Danmarks mest produktive forfattere. Siden debuten i 1984 med børnebogen Hvem vover at vække guderne? har han udgivet op mod 100 bøger til børn, unge og voksne. Vi kender ham for Vitello-bøgerne, men også for TV-serien Bankerot og for et væld af filmmanuskripter, f.eks. Den eneste ene og Små ulykker.

Genremæssigt spænder han vidt, fra tegneserie over roman, novelle, film, TV-serie til drama og radiodrama, og et gennemgående træk er, at han har et godt øre for replikker og et godt øje til det uforløste, det akavede.
Selv har han sagt: ”Jeg oplever virkelig meget ukommunikation, at det virkelig er rigtig svært at nå hinanden, forstå hinanden, at der er mange scener mellem mennesker, hvor vi hver især prøver at komme til med vores eget og overhører det den anden byder ind med, og i den fiktive verden elsker jeg den slags, det usagte, det uforløste, der hvor man tænker på alt det, der ikke er der.”

Kim Fupz Aakeson har modtaget en lang række priser, f.eks Gyldendals Store Børnebogspris, en Robert for Bedste Manuskript og en Æres Bodil. Han er oprindelig uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole.

Morten Pape er en af dansk litteraturs hårdtslående stemmer. I 2015 debuterede han med den selvbiografiske roman Planen og strøg direkte ind på bestsellerlisterne. Her tre år efter ligger han der igen, denne gang med romanen Guds bedste børn, der ligesom debuten udspiller sig på Amager.

Det er historien om et ungt etnisk avisbud, der får smadret kraniet med en kølle da to unge danskere beslutter sig for, at han “glor for meget”. Romanen tager udgangspunkt i en virkelig begivenhed, og i et interview har Morten Pape fortalt: “Det særlige for mig var, at en af de unge danskere, som senere endte med at blive kendt skyldig i medvirken til drab, var én, jeg havde haft en livslang relation til. Han var vokset i blokken lige over for mig. Han var min lillebrors gode ven, og på et tidspunkt var min far kæreste med hans mor, så han var faktisk min stedbror en overgang.“

Stine Pilgaard er uddannet fra Forfatterskolen og Københavns Universitet. Allerede med debutromanen Min mor siger (2012) slog hun stort igennem. Bogen blev solgt til udgivelse i Norge og Island, blev nomineret til DR Romanprisen, og Pilgaard fik debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat.

I hendes anden roman Lejlighedssange (2015) siger fortælleren: ”Jeg går gennem verden med popcorn og cola, det offentlige rum er min biograf”. Som få i ny dansk litteratur har Stine Pilgaard et skarpt og kærligt blik på det menneskelige – og på det skæve.
Det er tydeligt, at hun har en forkærlighed for situationer, hvor karaktererne slipper tøjlerne, hæmningerne og er helt uden filter.
Om Lejlighedssange skrev Politikens anmelder: “Stine Pilgaard har et udpræget parodisk talent, så man klukler, når hun spidder sine personer og punkterer familieharmonien.”

Mich Vraa er uddannet journalist, men debuterede som forfatter allerede i 1982 med romanen Papegøjejagt.
I mange år var han ansat på Ekstra Bladet samtidig med at han skrev, men i 1995 sagde han op og har siden levet af at oversætte – bl.a. forfattere som Jonathan Franzen, John Williams og Dan Brown.

I 2016 fik han et stort gennembrud med romanen Haabet, der udspiller sig på De Dansk-Vestindiske Øer. Det er en rå og uforsødet beretning om dengang Danmark skabte fundamentet for sin velstand ved at lade slaverne arbejde i de vestindiske sukkerplantager.

Og efterfølgende har Vraa skrevet to bøger mere med udgangspunkt i samme historiske stof: Peters kærlighed og Faith.
Selv siger han: ”I historiebøgerne har der enten stået ingenting eller blot, at vi var de første, der ophævede slavehandlen. At vi var foregangsmænd. Vi lærte ikke i skolen, at vi har kostet 300.000 sorte mennesker livet.”
I 2014 modtag Mich Vraa Dansk Oversætterforbunds Ærespris, og Haabet blev indstillet til DR Romanprisen 2017 og Politikens Litteraturpris.

Sarah Engell er en af de stærkeste stemmer inden for den realistiske ungdomsroman lige nu. Hun er især kendt for sin evne til at ramme de mest aktuelle emner og beskrive dem på en måde, som unge læsere kan spejle sig i. Hun debuterede i 2009 med ungdomsromanen Hvis bare …, og siden har hun skrevet en hel stribe bøger for både unge og voksne og blandt andet fået stor ros for sin bestseller 21 måder at dø, som en anmelder kaldte for “årtiets bedste ungdomsroman”.

Selv har hun sagt: “Min ambition som forfatter er at skrive uden fordømmelse, censur og moralisering. At lægge min moderrolle, min voksenbekymring og alle mine gode råd langt væk og i stedet forsøge at komme så tæt på de unges virkelighed som muligt og gengive den lige så rå, barsk og uudholdelig den kan forekomme.”
Sarah Engells seneste udgivelse er den grafiske roman Fuglemanden.

Andreas Pedersen er en ny og væsentlig stemme i dansk litteratur. Han debuterede med Fryden i 2016, og ud over meget fine anmeldelser modtog han både Blixen-prisen for Årets Talent og Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat. Fryden har ingen genrebetegnelse, men bevæger sig frit mellem poesi og prosa, og en anmelder foreslog “notater i flok” som er et citat fra bogen, og det sammenfatter det fint, men forklarer ikke magien, den fryd som man som læser hensættes i.

“Man går mod skønheden./ Der bliver tændt lys ud til vejen, og biler kører forbi./En valmue bæres I hånden.” Andreas Pedersens stemme vrænger ikke af noget eller nogen, men er en suveræn og blid gestus som selv definerer rummet og peger fremad mod nye former.

Karen Fastrup debuterede med Brønden i 2000 og har siden skrevet fem romaner – senest Hungerhjerte der har givet hende et veritabelt gennembrud. Det er en autofiktiv roman om angst, kærlighed, sex og terapi.

Karen er netop vendt hjem fra et længere ophold i Tanzania, da hun forelsker sig i musikeren Jan. De flytter hurtigt sammen, men lige så umærkeligt forsvinder lyset omkring hende. Romanen følger Karens sammenbrud og indlæggelse i efteråret 2015 vekslende med glimt fra en barndom i 70’erne. Hungerhjerte er en modig og rå bog, som sætter fokus på diagnosen borderline og på det der er en forfatters værste mareridt: at miste sin sprogsans.
Bogen er nomineret til DRs Romanprisen 2019.

Steven Zultanski er en af de mest markante yngre amerikansk digtere lige nu. Han er nok mest kendt for trilogien Agony (2012), Bribery (2014) og Honestly (2018), hvor han udforsker grænserne for bekendelsen som genre. I Bribery tilstår han f.eks. en lang række uopklarede forbrydelser i New York City, nogle af dem ret makabre.

Digteren Kenneth Goldsmith fremhæver Steven Zultanski som et eksempel på post-internet poesi, dvs. en slags poesi som ikke direkte skilter med, at den henter inspiration fra nettet.

Selv har Zultanski udtalt: “Jeg kan godt lide, at så mange digtere lige nu eksperimenterer med essayet og de mere fortællende former. Det virker som om, vi er på vej ind i en fase, hvor grænserne mellem genrerne bliver respekteret mindre, og hvor forfattere bevæger sig frit i mellem poesi og fiktion og teori og personligt essay og dokumentar og andre genrer. Det er noget af det mest spændende, der sker i litteraturen, synes jeg: interessen for mange forskellige genrer, vægringen mod at tage digtets form for givet og kontamineringen af stilarterne.”
Steven Zultanski er dansk gift og bor nu i København.

Shosha Raymond debuterede i 2018 med romanen Stillezone. Den handler om Lila, der arbejder i et landbrugskollektiv. Hendes familie er ved at falde fra hinanden, hendes mor er syg, men Lila prøver at fastholde koncentrationen. Der er tomater, der skal plantes ud, og får der skal klippes.
Politiken kaldte den en “fin poetisk kortroman om sorg, onani og grøntsager”, og Weekendavisen beskrev den som ”en svimmel, næsten kubistisk opvækstroman om en barndom og et ungt voksenliv.”
På Litt Talk 2019 vil Shosha Raymond læse op af debutromanen.

Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og måtte flygte, da krigen startede. Hun kom til Danmark, da hun var 14 år, har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder. Samtidig skriver hun jævnligt for Dagbladet Information.

Nu debuterer hun med romanen Et andet menneske, et andet liv, hvori vi på skift følger en ung begavet kvinde fra Somalia, en asylsøgende palæstinensisk dreng og en ældre jødisk kvinde. Det er historien om, hvordan de mødes i København og bliver dybt forbundne. Det er en flygtningefortælling, en undersøgelse af identitet og tilhørsforhold, men også en beretning om begær, religion og omskæring.
Hør Sofie Jama læse op på Litt Talk lørdag eftermiddag.

“Hyp hyp, motherfuckers. Hyp hyp!” Molly Balsby er en af årets mest markante debutanter. Hun er uddannet fra Forfatterskolen, og da Ponyprivilegiet udkom i september 2018, kaldte Politikens anmelder det for ”ukuelige og egenrådige linjer fra et digterjeg, der insisterer på at tale på trods, ikke kun for at nå frem, men for at blive mindet om sin egen stemmes eksistens.” Hendes digte svinger fra det sårbare til det hårdtslående og handler om sorg og vrede og hvad det vil sige at være privilegeret.
Selv skriver Molly Balsby, at ”ponyprivilegiet er at kunne være cute og hardcore på samme tid”.
På Litt Talk 2019 vil Molly Balsby læse op af digtsamlingen.

Tina Månsson er lige debuteret til femstjernede anmeldelser med romanen Hestehullerne. Det er en suggestiv, næsten mytisk lille roman, der fortæller om en gruppe mennesker, der alle bor på Næsset.

Der er bl.a. kirketjeneren Inge, der får mange ting betroet, men som aldrig kan holde sin mund; Thorleif, der i sin ungdom svigtede Klara og nu beder om tilgivelse; og Vagn, der hver evig eneste dag savner sin bortrejste søster. Og så er der den stærkt populære præstevikar Esbern, som meget kontant sørger for, at den jomfruelige organist mister sin mødom.

Tina Månsson, født 1976, er cand.psych. og arbejder dels som privatpraktiserende psykolog, dels som hospitalspsykolog på en kræftafdeling. Med Hestehullerne kan hun nu også kalde sig romanforfatter.
Tina Månsson læser op på festivalen søndag eftermiddag.

Anne-Marie Donslund er forfatter og konferencier på Litt Talk, som hun var med til at starte. Anne-Marie Donslund skriver børne- og ungdomsbøger, bl.a. den Orlapris-nominerede serie ”Ærtehalm” sammen med Tina Sakura Bestle. Hun leder forfatterskolen for unge i Midt- og Vestsjælland gennem sit arbejde som kulturkonsulent i Odsherred Kommune.

First lady, underviser og elevansvarlig på Vallekilde Højskole siden efteråret 2010. Gitte er uddannet bibliotekar og glæden ved litteratur udmønter sig på højskolen bl.a. gennem valgfaget Litterær salon og som konferencier på Litt Talk.

Louise Kønigsfeldt er redaktør på Rosinante & Co. Her har hun arbejdet med skønlitteratur i seksten år og står bag en lang række udgivelser af danske og udenlandske forfattere – etablerede forfattere og debutanter. På Litt Talk læser og vurderer Louise Kønigsfeldt manuskripter af forfatterspirer, der deltager i litteraturfestivalen.

Hvis du vil have din tekst vurderet, skal du sende max tre sider a 2000 tegn senest den 23. januar 2019 til simon.fruelund@vallekilde.dk.
I alt ti personer kan få en samtale med Louise om deres tekst lørdag den 2. februar.

Vil du se eller gense nogle af de inspirerende og personlige talks fra de foregående år, så klik dig hen på vores Litt Talk kanal. Hør blandt andre Hanne-Vibeke Holst, Søren Ulrik Thomsen, Ida Jessen og Maria Helleberg fortælle om alt lige fra skriveblokering, inspiration og skrivekløe til skrivegreb, fifs og forlagsafslag.Vi live-streamede hele Litt Talk 2018. Det kan du se her.

Herunder kan du se en stemningsvideo fra Litt Talk 2018.

Medieomtale af Litt Talk 2019
TV Øst: Bogelskere på weekend
Nordvestnyt: Kom tæt på kendte forfatteres skriveproces.
Nordvestnyt: Små sorte vidner om livet.

Medieomtale af Litt Talk 2017
Nordvestnyt: Kendte forfatter-navne på festival

Medieomtale af Litt Talk 2014
Poltiken: Læren fra Vallekilde: Skriv for helvede
TV-indslag fra TV2Øst: Litteraturglade mødes
NordvestNyt: De sorte dimsers hyldest
Anette Øster fra Rosinante&Co: Med litteraturen i centrum – en weekend på højskole

Medieomtale af Litt Talk 2013
Politiken: Nye bogdrømme kan begynde her
Det Ny Odsherred: Fuldt hus til litteraturfestival
DR.dk: En weekend i litteraturens tegn
DR.dk: Inspirerende litteratur-weekend på Vallekilde HøjskoleMedieomtale af Litt Talk 2012
DR.dk: Reportage fra Litt Talk på Vallekilde Højskole
NordvestNyt: Danmarks mest frygtede mand i Vallekilde