scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button

Jul på Vallekilde

Traditionen tro åbner Vallekilde Højskole dørene op i juledagene.

Glæd dig til fem dage med julestemning, hyggeligt samvær, gåture, god mad, højskolesang og inspirerende oplæg.

 

Dato:

23.-27. december 2026

 

Program

Årets program ligger endnu ikke fast, men klik her og læs programmet, som det så ud i 2025.

Historiske gåture

Området og naturen omkring Vallekilde Højskole er både smuk og rig på historiske mindesmærker. Tag fornuftigt tøj med til de vandringer, vi kommer på i løbet af kurset. Gitte Karen Rosenqvist er turguide og går bl.a. til Hankehøj, ser nærmere på Vallekildes historiske og interessante bygninger, og besøger Trier-graven, hvor skaberne af højskolen ligger begravede.

 

Gudstjeneste i Korskirken

Glæd dig også til at opleve Korskirken.

Det var lederen af Vallekilde Højskoles håndværkerskole, der i 1882 byggede Korskirken ved siden af højskolen sammen med sine elever. I dag er der stadig tætte bånd mellem kirken og højskolen, da præsten, Janne Sulkjær, sidder i højskolens bestyrelse.

 

Musik og sang 

Pianisten Jesper René giver traditionen tro en stemningsfuld julekoncert i Foredragssalen. Han er koncertpianist og debuterede som 14-årig med Odense Symfoniorkester. Han giver løbende koncerter i hele landet og på julekurset krydrer han koncertoplevelsen med historier om komponisten og værket.

Derudover kommer Vibeke Bjergaard, som er både sopran og pianist. Derfor elsker hun højskolesang og kan naturligvis spille alt fra bladet. Hun kommer på besøg og inviterer til sangaften og udfordrer alle til at komme igennem det meste af højskolesangbogen både den gamle og den nye.

Priser

Deleværelse: 4.800 kr.

Deleværelse m. bad/toilet: 5.400 kr.

Eneværelse: u. bad/toilet: 5.400 kr.

Eneværelse m. bad/toilet: 6.000 kr.

Prisen inkluderer alle måltider, the, kaffe og mellemmåltider.

Vallekilde Højskole har stor have, biograf, gymnastiksal, pejsestue og musiklokale til fri afbenyttelse og afslapning.

 

Betalingsbetingelser

Ved pladsreservation af en plads på julekurset 2026, opkræves der 500,- kr. pr. voksen.

Ved afbud før 1. september 2026 mister man betaling for pladsreservation (500 kr. pr. voksen)

Restbeløbet opkræves med betaling senest d. 1. september 2026.

Ved afbud efter 9. september 2026 mister man 25% af hele indbetalingen.

Ved afbud efter 23. november 2026 mister man hele sin indbetaling.

 

Kursusledere og undervisere

Gitte Karen Rosenqvist – Kursusleder
Underviser og elevansvarlig på Vallekilde Højskole siden efteråret 2010. Gitte er uddannet bibliotekar og glæden ved litteratur udmønter sig på højskolen bl.a. gennem valgfaget Litterær salon. Gitte har tidligere arbejdet i DR, COPY-DAN og Forbrugerstyrelsen.

Torben Smidt Hansen – Kursusleder

Forstander på Vallekilde Højskole siden 2010 og uddannet journalist. Har arbejdet i DR i 21 år som reporter, programudvikler, leder af DR Ung og DR Kultur, redaktionschef i DR Dokumentar, og kanalchef for radiokanalen P2 samt ansvarlig for kultur på tværs af medier. Han er desuden dybt fascineret af begivenheder i verdensrummet.

Valdemar Smidt Hansen – Kursusleder

Valdemar læser til daglig til lærer på Københavns Professionshøjskole. Derudover har han et stort højskolehjerte og er glad for fodbold og outdoor-aktiviteter.

Anna Karina Berg – Kor

Anna Karina Berg er organist og kordirigent. Hun sørger for, at alle der har lyst til at synge, kommer til at lyde som et englekor.

Charlotte Krogh –  Croquis

Charlotte er uddannet fra Danmarks Designskole med afgang i murale teknikker. Hun er en del af kunstmuseet Huset i Asnæs og arbejder i dag især med tegning og billedkunst. På Vallekilde underviser hun i de mere kunstneriske valgfag som tegning og croquis.

Joachim Heegaard – Maker

Joachim, som selv har været elev på Vallekilde, står for værkstedet ”Maker” og vil sammen med kursisterne lave kreative ting ved hjælp af 3D-printer, laser-skærer og folieskærer – det er hyggelige dage i det moderne værksted.

Besøg os
Tilmeld dig