fbpx
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button

En højskoleaften med taler, litteratur, opera og ballet

Den 21. november venter en særlig oplevelse, når elever fra Vallekilde Højskole og kunstnere fra Det Kongelige Teater sammen med Talerskolen Røst indtager scenen i højskolens ikoniske Foredragssal.

Elever fra højskolen har gennem efteråret arbejdet med at skrive personlige taler, som de vil fremføre denne aften, mens Vallekildes Forfatter-elever vil gå på scenen med egne tekster.

Samtidig kan du opleve smagsprøver på både opera og ballet fra Det Kongelige Teater, for som optakt til denne særlige aften har højskoleeleverne været gennem tre workshops med operasangere og balletdansere fra Det Kongelige Teater.

Her har de arbejdet med stemmebrug, kropssprog og nervøsitetshåndtering – tre elementer, der er vigtige at have styr på, når man skal brænde igennem på en scene.

Glæd dig til en både intim og storslået aften, der kredser om modet til at træde frem i rampelyset med det, man har på hjerte.

Det er gratis entre, og alle er velkomne.

Bemærk venligst, at taler og tekster kan berøre meget sårbare emner.

Tid og sted

Arrangementet starter kl. 19.30 og foregår i Foredragssalen.
Der er gratis kaffe og te.

Bag arrangementet står Talerskolen Røst, der arbejder for at give unge mod til at tage ordet og Det Kongelige Teater, der i 250 år har leveret uforglemmelige oplevelser til danskerne.

Tilgængelighed

Der er trapper både ved Hovedindgangen og op til Foredragssalen.

Besøg os
Tilmeld dig