fbpx
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button

Forfatter

På Forfatterlinjen giver vi dig mulighed for at udvikle dit sprog og dine idéer sammen med prisvindende danske forfattere, oversættere og forlagsredaktører. Du kan starte helt fra scratch eller arbejde videre med idéer og tekster, du allerede er begyndt på.

Skriv, skriv, skriv 
Om du er til poesi, noveller eller science-fiction-romaner, så er der plads til dig på Forfatter. Undervisningen består i en god blanding af tekstlæsning og masser af skriveøvelser, der kan inspirere dig i skrivningen.
En tekst er sjældent genial fra begyndelsen, men hvis du arbejder seriøst med sproget og de tekniske virkemidler, kommer du langt.

Vi hjælper dig gennem denne proces, så dine tekster bliver endnu skarpere og måske ligefrem klar til udgivelse. Vi tager også på udflugter til København, på litteraturfestivaller og ud i naturen omkring højskolen.

Til sidst i forløbet kommer du til at trykke din egen bog og præsentere dine tekster for et forlag.

 

Prøv genrerne af

Undervejs udfordrer vi dig til at skrive i mange forskellige genrer. Vi skal skrive klassiske noveller, sangtekster, sci-fi og fantasy, børnelitteratur, konceptuelle tekster, poesi og meget andet. Sådan tror vi på, at du bliver bedre til at skrive.

 

Du får konkret erfaring med:

at give og modtage respons

idéudvikling

replikskrivning

oversættelse

oplæsningsteknik

bogdesign

karakteropbygning

dramaturgi.

Simon Fruelund er forfatter med syv bøger på samvittigheden, deriblandt Mælk (1997), Borgerligt tusmørke (2006), Panamericana (2012) og senest Optegnelser fra verdens ende (2018). Han er uddannet fra Københavns Universitet, U.C. Irvine og Forfatterskolen og har blandt andet arbejdet ni år som forlagsredaktør på Gyldendal, før han kom til Vallekilde.

Simon Fruelund

Underviser – Forfatter simon.fruelund@vallekilde.dk +45 5058 2812

Hannah Lutz er forfatter, skriver prosa og indgår i en række forfatter- og kunstkollektiver. I 2016 udgav hun den anmelderroste roman ‘Vildsvin’. Oprindeligt kommer hun fra det sydlige Finland, og nu bor hun i Tølløse. Hannah har en kandidatgrad i litteraturvidenskab og kønsstudier og har gået på Forfatterskolen i København.

Hannah Lutz

Underviser – Forfatter hannah@vallekilde.dk

Frede er oversætter, redaktør og driver forlaget Tredje September, der udgiver ny skandinavisk litteratur. Han er uddannet fra Københavns Universitet og Universidad de Chile med speciale i oversættelse og latinamerikansk litteratur. Han står bag en række oversættelser fra engelsk, spansk og norsk, senest ‘Ord & tråd’ af chilenske Cecilia Vicuña.

Frede Gregersen

Underviser – Forfatter frederik@vallekilde.dk

Kommende hold:

Forår 2025:

Efterår 2025:

 

Klik her og læs priserne for de enkelte hold

Forfatterlinjen er sin egen lille verden, hvori vi har skabt et trygt rum med plads til at fordybe sig, udvikle sig og få kritik for sine tekster.

Maren Lemb Sørensen, tidligere elev

Et trygt rum

Det kan være grænseoverskridende at skulle læse sine tekster op, men vi sætter en ære i at skabe nogle trygge rammer, hvor du føler dig sikker, tør blotte dig og ikke er bange for at fejle. Vi bruger derfor meget tid på feedback, og vi nørder hinandens tekster til bunds. Sådan bliver du både en dygtigere forfatter, men faktisk også en bedre læser.

play-button

Se mere på YouTube

Fordyb dig i livet på Vallekilde Højskole på vores YouTube-kanal. Her kan du se videoer fra Forfatter og gå på opdagelse i hverdagen på Vallekilde Højskole.

 

 

 

play-button
play-button

Gæsteundervisere

Udover dine faste undervisere vil du også møde en række andre forfattere. Som elev er du med til at sætte dit præg på, hvem vi skal have besøg af. Så hvis du har en yndlingsforfatter, må du endelig skrive det til os ved tilmelding.

 

Vi har tidligere blandt andet haft besøg af disse forfattere:

 

Caspar Eric

Morten Pape

Molly Balsby

Jonas Eika

Anne-Marie Donslund

Charlotte Weitze

Jens Blendstrup

Hanne Kvist

Andreas Pedersen

Victor Boy Lindholm

 

Besøg branchen

Vi skal også på forlagsbesøg i København. Her vil en erfaren forlagsredaktør give feedback på en af dine tekster.

Vi kan tilbyde manuskriptvejledning og hjælp med kontakt til diverse forlag, og så vil vi naturligvis vejlede dig, hvis du overvejer at søge ind på Forfatterskolen eller lignende uddannelser.

Studietur

En del af opholdet på Vallekilde er at skulle af sted på studietur. I efteråret 2024 rejser Forfatter til Italien. Her skal vi suge til os af kultur, besøge forfattere, nyde naturen og den gode mad. Sørg for at pakke dine skriveredskaber ned sammen med solbrillerne, for der bliver også tid til en skriveøvelse eller to undervejs.

 

På Vallekilde Højskole prioriterer vi at rejse, så det er godt for både os og klimaet. Derfor er alle vores studierejser med tog eller bus.

Turen til foråret 2025 og efteråret 2025 er endnu ikke fastlagt.

Ofte stillede spørgsmål om Forfatter

Skal jeg have skrevet meget i forvejen for at gå på linjen?

Nej. Vi starter der, hvor du er. Her er altså plads til både dig, som kommer for at snuse til kunstformen, men også til dig, der har et større romanprojekt i skuffen.

 

Er der lektier?

Der er lektier i den forstand, at vi har skriveøvelser fra uge til uge. Du får derimod ikke læselektier for. Når vi læser, er det i fællesskab på holdet. Ikke for at analysere, men for at lade os inspirere.

play-button
play-button

Vil du vide mere?

Har du flere spørgsmål, eller kunne du tænke dig at tale med din kommende underviser, er du mere end velkommen til at sende en mail til Simon på simon@vallekilde.dk

 

Besøg os

Derudover vil vi gerne invitere dig på besøg. Her vil nuværende elever vise dig rundt, og du får rig mulighed for at stille spørgsmål til både elever og lærere. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)

Besøg os
Tilmeld dig