Mal med akvarel
Vand, farver og kunsten at give lidt slip
Akvarel kan være præcis og detaljeret, men den kan også løbe, flyde og gøre noget helt andet, end du havde planlagt. Og netop dér kan det interessante opstå.
I Mal med akvarel lærer du de grundlæggende teknikker og får samtidig plads til at finde dit eget udtryk. Vi arbejder med farveblanding, lys og komposition og prøver teknikker som vådt-i-vådt og lag-på-lag. Efter fælles øvelser arbejder du videre med dine egne akvareller og får vejledning undervejs. Når vejret er med os, rykker vi udenfor og bruger naturen, landskabet og lyset omkring højskolen som inspiration.
Du behøver ingen erfaring med at male. Her er der plads til at eksperimentere, fordybe sig – og lade vandet og farverne være med til at bestemme.
Underviser på faget
Charlotte er uddannet fra Danmarks Designskole med afgang i murale teknikker. Hun er en del af kunstmuseet Huset i Asnæs og arbejder i dag især med tegning og billedkunst. På Vallekilde underviser hun i de mere kunstneriske valgfag som tegning og croquis.
Besøg Vallekilde Højskole
At flytte på højskole er en stor beslutning. Stedet og de ansatte skal danne rammen for dit liv i op mod et halvt år. Så hvis du overvejer at tage på højskole i mindst 12 uger, vil vi gerne invitere dig på besøg i Vallekilde. Så kan du få en fornemmelse af, om du vil føle dig hjemme på Vallekilde Højskole. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)
Et besøg tager en times tid, så vi kommer godt rundt om det hele. Vi viser dig rundt på højskolen, præsenterer dig for underviserne, og så kan du selvfølgelig få lov at stille alle de spørgsmål, du har på hjerte.
Vi anbefaler, at du vælger en af nedenstående datoer, hvor vi altid samler en lille gruppe, der så er sammen på besøg. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så er du altid velkommen til at kontakte os – så skal vi nok finde en god mulighed for dig.
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive til kursussekretær Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde.dk eller ringe til os på 59656045.
Tilmelding til venteliste
Tak for din interesse i et ophold på Vallekilde Højskole. Udfyld nedenstående for at komme på vores venteliste. Vi kontakter dig, hvis der kommer en ledig plads.
Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive til Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde eller ringe til os på 59 65 60 45.