fbpx
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button

Mere mangfoldighed på højskolerne – men hvordan?

Hvordan kan man opnå en mere mangfoldig elevsammensætning på de danske højskoler?

Det er et spørgsmål, der fylder både hos Folkehøjskolernes Forening – FFD og ude på højskolerne i disse år.

 

For hvis højskolerne skal indfri deres potentiale for at skabe givende møder for unge på tværs af landet og på tværs af demografiske og sociale skel, kræver det selvsagt en vis variation i elevsammensætningen, så højskolerne ikke risikerer at blive et tilbud, der kun tiltrækker middelklassens børn.

 

Derfor søsatte Vallekilde Højskole sammen med Silkeborg Højskole, Egmont Højskolen, Krogerup Højskole og Grundtvigs Højskole samt talerskolen Røst og med flot støtte fra FFDs Mangfoldighedspulje projektet Mangfoldighed på Talerstolen i 2021.

 

Projektet har til formål at øge kendskabet til højskolerne blandt minoritetsetniske unge – en ungegruppe, man generelt ikke møder i særlig høj grad på højskolerne, bl.a. fordi kendskabet til højskolerne er meget lavt.

En smagsprøve på højskolelivet

Kernen i projektet var en række højskolecamps for gymnasieklasser med et højt antal minoritetsetniske elever. I efteråret 2021 blev der afholdt syv camps på de fem højskoler i projektet.

De syv højskolecamps blev tilpasset den enkelte højskoles rytme, så gymnasieeleverne bedst muligt kunne indgå i højskolens hverdagsliv.

Gæsterne prøvede kræfter med retorik sammen med talerskolen Røst og deltog desuden i højskoleaktiviteter som yoga, plantefarvning, musik og friluftsliv.

”Ved at invitere minoritetsetniske STX-elever ind på højskolerne og give dem en smagsprøve på højskolelivet håber vi at kunne give dem et lille indtryk af, hvad et højskoleophold har at byde på,” fortæller Pia Beltoft, projektleder og kommunikationsansvarlig på Vallekilde Højskole.

 

Efter hver camp besvarede eleverne en spørgeskemaundersøgelse, og besvarelserne tyder på, at missionen lykkedes: 94,1 % af deltagerne svarede efter højskolebesøget, at de blev lidt eller meget klogere på, hvad det vil sige at gå på højskole efter at have deltaget i en højskolecamp.

Samarbejde med Mino Ung

Udover høsjkolebesøg for gymnasieelever rummede projektet også et samarbejde med foreningen Mino Ung, der arbejder for at give minoritetsetniske unge en stemme i samfundet.
En gruppe frivillige fra Mino Ung deltog i en talerskole på Nørgaards Højskole og afsluttede deres forløb med at holde taler ved et udsolgt arrangement på Glyptoteket i København.

Alle fotos her på siden er fra forløbet med Mino Ung.

Fotograf: Ronas F. Korkmaz

Tre pointer om mere mangfoldighed

Forud for de syv højskolecamps havde Ungdomsbureauet, som er Vallekilde Højskoles samarbejdspartner i Røst, foretaget en undersøgelse om minoritetsetniske unges barrierer for at tage på højskole. Sammen med erfaringerne fra de syv camps har projektet især bragt tre pointer frem i lyset om potentialet for at øge højskoleinteressen for gymnasieelever med minoritetsetnisk baggrund.

Interesseret i at høre mere?

De deltagende højskoler arbejder på at kunne fortsætte projektet fremover.

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet eller få evalueringsrapport eller undersøgelsen om minoritetsetniske elevers barrierer tilsendt kan du kontakte projektleder Pia Beltoft på pia@vallekilde.dk.

Læs mere om Røst her.

1. Møde med højskoleelever

For det første har møder med højskoleelever en positiv effekt. Det var interaktionen med nuværende højskoleelever, der gav den bedste respons – både i form af rundvisninger, spørgerunder, deltagelse i undervisning og andre højskoleaktiviteter. En gymnasieelev udtrykte blandt andet følgende efter sit højskolebesøg:

”Noget jeg virkelig satte pris på og som satte mange tanker i gang hos mig var virkelig, hvordan folk var mod hinanden. Det er virkelig et rart sted med så meget glæde, kærlighed, samvær. Der er plads til alle, og det kan man bare mærke, folk har det rigtig godt sammen. Jeg synes også, det er meget godt, at de sætter samvær ligeså højt som undervisning, og det, der reelt betyder noget, er, at man udvikler sig som menneske.”

 

2. Tæt bånd til ungdomsuddannelsen

For det andet er det essentielt, at et projekt som dette er tæt forbundet med gymnasiet, så lærerne kan forberede eleverne på forhånd og integrere højskolebesøget i undervisningen, da det giver en mere helstøbt oplevelse.

3. Overvej familiens rolle

For det tredje viste undersøgelsen, der indgik i projektet, at familiens opbakning har betydning for flere af de minoritetsetniske gymnasieelevers valg i forhold til fremtid og uddannelse. Derfor kunne det være en idé at informere ikke bare gymnasieeleverne, men også deres forældre om, hvad en højskole er – og hvordan det kan bidrage til uddannelse. Forældres forventninger til videregående uddannelser blev nævnt flere gange i vores spørgeundersøgelse, så et sted hvor man potentielt kan rykke noget, er ved også at arbejde med forældres syn på højskolelivet, for eksempel ved at lave informationsaftener for forældre.

Besøg os
Tilmeld dig