Obdrups ordstue
Hvor kommer vores ord egentlig fra? Hvorfor forsvinder nogle, mens andre pludselig er overalt? Hvorfor er der ord, vi ikke må sige?
I Obdrups ordstue skal vi nørde sproget fra alle tænkelige vinkler. Vi tygger på gamle gloser, slynger om os med ny slang, går på jagt efter dialekter og familieord og undersøger, hvad der sker, når forskellige generationer mødes i sproget.
Men vi skal ikke bare sidde rundt om et bord og tale om ord. Vi skal quizze, bakke snagvendt, danne anagrammer, oversætte, undersætte og opfinde helt nye ord. Vi ringer til bedsteforældre, spørger unge til råds og inviterer forskellige generationer indenfor for at høre, hvordan deres sprog lyder.
Undervejs møder vi alt fra gamle slangordbøger og 1800-tallets mærkværdige gloser til Gilli, Artigeardit, Judith Butler og Ludwig Wittgenstein. For sproget er både fjollet og alvorligt. Det kan skabe fællesskab og konflikt, gemme på vores historie og ændre den måde, vi ser verden på.
Underviser på faget
Mathias er uddannet journalist og arbejder på højskolen som valgfagsunderviser og kommunikationsmedarbejder. Han er særligt optaget af sprog, hukommelse og alle de mærkelige ting, mennesker går rundt og gør uden helt at vide hvorfor. Derudover har han sin egen ordbog på Instagram. hvor han deler frisk slang og gamle gloser.
Mathias Obdrup
Kommunikation og valgfag obdrup@vallekilde.dk +45 6024 4233
Besøg Vallekilde Højskole
At flytte på højskole er en stor beslutning. Stedet og de ansatte skal danne rammen for dit liv i op mod et halvt år. Så hvis du overvejer at tage på højskole i mindst 12 uger, vil vi gerne invitere dig på besøg i Vallekilde. Så kan du få en fornemmelse af, om du vil føle dig hjemme på Vallekilde Højskole. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)
Et besøg tager en times tid, så vi kommer godt rundt om det hele. Vi viser dig rundt på højskolen, præsenterer dig for underviserne, og så kan du selvfølgelig få lov at stille alle de spørgsmål, du har på hjerte.
Vi anbefaler, at du vælger en af nedenstående datoer, hvor vi altid samler en lille gruppe, der så er sammen på besøg. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så er du altid velkommen til at kontakte os – så skal vi nok finde en god mulighed for dig.
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive til kursussekretær Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde.dk eller ringe til os på 59656045.
Tilmelding til venteliste
Tak for din interesse i et ophold på Vallekilde Højskole. Udfyld nedenstående for at komme på vores venteliste. Vi kontakter dig, hvis der kommer en ledig plads.
Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive til Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde eller ringe til os på 59 65 60 45.