Podcast
Drømmer du om at lave din egen podcast? Lær at fortælle spændende historier med lyd, når vi tager den digitale optager med ud i verden eller bånder samtaler med spændende mennesker i vores radiostudie.
Skab din egen lydfortælling
På hovedfaget Podcast har du både mulighed for at arbejde med dig selv som fortæller eller blive helt skarp til at klippe lyd. Du kommer til at stifte bekendtskab med både lange og korte lydformater, når vi blandt andet skal optage dokumentarer, reportager og samtaleprogrammer.
Fra idé til færdig podcast
Podcast kan være mange ting. Det kan være et enkelt menneskes historie, en samtale om et aktuelt emne, det kan være et intimt univers, hvor selskabet betyder mere end emnet, eller det kan være en kunstnerisk rejse i et lyd-univers. På Vallekilde er der plads til det hele – så længe historien er god.
På Podcast-linjen lærer du altså at fange den lækre lyd, at strukturere en fortælling, så lytteren bliver hængende, og så kigger vi også på mulighederne for at komme til at arbejde med podcast i fremtiden.
Du får konkret erfaring med:
Maria er uddannet i litteraturvidenskab på KU og har produceret radio i mere end 10 år. Hun bevæger sig som oftest i dokumentargenren og elsker den personlige historie. Derudover er hun en haj med klassiske power tools og laver gerne ting med en boremaskine.
Karen er journalist og har læst på Stockholms Dramatiska Högskola. Hun har produceret dokumentarer til P1, 24syv og vandt i 2017 P1 Shortdox. Hun er drevet af mødet med mennesker og den proces, der ligger i at få dem til at fortælle og åbne op.
Karen Mørk (på barsel)
Underviser – Podcast karen@vallekilde.dk
Kommende hold:
Forår 2025:
- 6. januar – 29. juni 2025 – VENTELISTE
Efterår 2025:
- 3. august – 20. december 2025
På Podcast lærte jeg, at man ikke har behov for andet end en optager og noget på hjerte for at fortælle en god historie.
Mads Knud Antoft, tidligere elevFå et sprog for mediet
Vi kommer også til at lytte til en hulens masse både danske og udenlandske podcast. Lydfortællinger kan med ret få virkemidler få dig til at glemme tid og sted, og sammen skal vi suge inspiration fra nogle af de bedste.
Ved at lytte og diskutere får vi sammen et sprog for mediet.
Produktioner fra Podcast
På vores SoundCloud-profil kan du høre eksempler på produktioner fra Podcast-holdet.
Niels Lücking: Det vi mister
Freja Nørnberg: Min bror, Dorian
Gæsteundervisere fra branchen
Udover din faste underviser vil du også møde erfarne folk fra branchen.
Disse gæstelærere har vi tidligere brugt:
Mød branchen
Studietur
En del af opholdet på Vallekilde er at skulle af sted på studietur. På Podcast rejser vi derfor to uger ud i verden og møder lokale medier og har selvfølgelig vores lydoptager med. På Vallekilde Højskole prioriterer vi at rejse, så det er godt for både os og klimaet. Derfor er alle vores studierejser med tog eller bus.
De senere år har Podcast rejst til det nordlige Sverige, og til efteråret 2024 skal vi med Event-holdet og Tilrettelægger-holdet til Amsterdam og Harzen. Det første sted møder vi kunsten og kulturen, og det andet sted får vi luft under vingerne.
Turen for foråret 2025 eller efteråret 2025 er endnu ikke fastlagt.
Ofte stillede spørgsmål om Podcast
Kan jeg lave mit eget radioprogram?
Nede i højskolens kælder har vi vores eget radiostudie, og både på hovedfag, valgfag og uden for undervisningen har du mulighed for at bruge det.
Er det svært at lære teknikken?
De første par uger bruger vi på at lære programmet Hindenburg godt at kende. Vi tager det stille og roligt, så du skal ikke være nervøs for at blive hægtet af på den front.
Vil du vide mere?
Har du flere spørgsmål, eller kunne du tænke dig at tale med din kommende underviser, er du mere end velkommen til at sende en mail til Maria på mariadonvang@vallekilde.dk
Besøg os
Derudover vil vi gerne invitere dig på besøg. Her vil nuværende elever vise dig rundt, og du får rig mulighed for at stille spørgsmål til både elever og lærere. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)
At flytte på højskole er en stor beslutning. Stedet og de ansatte skal danne rammen for dit liv i op mod et halvt år. Så hvis du overvejer at tage på højskole i mindst 12 uger, vil vi gerne invitere dig på besøg i Vallekilde. Så kan du få en fornemmelse af, om du vil føle dig hjemme på Vallekilde Højskole. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)
Et besøg tager en times tid, så vi kommer godt rundt om det hele. Vi viser dig rundt på højskolen, præsenterer dig for underviserne, og så kan du selvfølgelig få lov at stille alle de spørgsmål, du har på hjerte.
Vi anbefaler, at du vælger en af nedenstående datoer, hvor vi altid samler en lille gruppe, der så er sammen på besøg. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så er du altid velkommen til at kontakte os – så skal vi nok finde en god mulighed for dig.
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive til kursussekretær Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde.dk eller ringe til os på 59656045.
Tilmelding til venteliste
Tak for din interesse i et ophold på Vallekilde Højskole. Udfyld nedenstående for at komme på vores venteliste. Vi kontakter dig, hvis der kommer en ledig plads.
Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive til Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde eller ringe til os på 59 65 60 45.