Tegning, maleri og croquis
Slip kreativiteten fri og nyd en uge i Vallekildes inspirerende omgivelser.
Kurset er for alle, der har lyst til en uge med kreativ fordybelse, samvær og højskoleliv.
Dato
13.-19. juli 2025
Program
Fra øje til papir
Croquistegning er et virkelig godt fundament for al anden tegning og giver en fundamental forståelse for at arbejde med proportioner og få dem ned på dit papir.
Tegning efter nøgenmodel
Underviser Bettina Nielli Briand giver en grundlæggende introduktion til at tegne en levende krop, der giver begynderne en oplevelse af, at kunne mere, end de tror, og de øvede en række nye værktøjer til at få modellen ned på papiret.
Farvelære og komposition
Om eftermiddagen vil du blive præsenteret for en række forskellige øvelser i fx farvelære og komposition. Hvis vejret tillader det, rykker vi udenfor og tegner eller maler naturens objekter og motiver.
Kreativt fællesskab
Kurset giver mulighed for selvstændig fordybelse i de kreative processer i arbejdet med den levende model samtidig med, at du bliver en del af det kreative fællesskab på holdet.
Undervisningen foregår på alle niveauer, og det kræver ingen særlige forkundskaber at deltage.
Ugen igennem kan du nyde Vallekilde Højskoles historiske rammer og ferme køkken, og der vil være foredrag, fælles oplevelser og højskolesang gennem hele kurset.
Priser
Indkvartering på deleværelse:
4.700 kr.
Indkvartering på eneværelse:
5.300 kr.
Privat bad kan tilkøbes for 600 kr. per deltager.
Prisen inkluderer alle måltider, te, kaffe og mellemmåltider.
Vallekilde Højskole har trådløst internet, biograf, gymnastiksal, pejsestue, smuk have og musiklokaler til fri afbenyttelse og afslapning.
Undervisere
Bettina Nielli Briand
Bettina er uddannet kunstner fra kunstakademiet i Firenze. Hun har også en master i pædagogik og har stor erfaring med undervisning i kunst af både trænede og nysgerrige nybegyndere i alle aldre.
At flytte på højskole er en stor beslutning. Stedet og de ansatte skal danne rammen for dit liv i op mod et halvt år. Så hvis du overvejer at tage på højskole i mindst 12 uger, vil vi gerne invitere dig på besøg i Vallekilde. Så kan du få en fornemmelse af, om du vil føle dig hjemme på Vallekilde Højskole. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)
Et besøg tager en times tid, så vi kommer godt rundt om det hele. Vi viser dig rundt på højskolen, præsenterer dig for underviserne, og så kan du selvfølgelig få lov at stille alle de spørgsmål, du har på hjerte.
Vi anbefaler, at du vælger en af nedenstående datoer, hvor vi altid samler en lille gruppe, der så er sammen på besøg. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så er du altid velkommen til at kontakte os – så skal vi nok finde en god mulighed for dig.
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive til kursussekretær Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde.dk eller ringe til os på 59656045.
Tilmelding til venteliste
Tak for din interesse i et ophold på Vallekilde Højskole. Udfyld nedenstående for at komme på vores venteliste. Vi kontakter dig, hvis der kommer en ledig plads.
Hvis du har spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive til Gitte Karen Rosenqvist på gitte@vallekilde eller ringe til os på 59 65 60 45.