fbpx
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button
scroll-down-button scroll-up-button

Event & Lederskab

Ønsker du redskaberne til at arbejde produktionsorienteret, skabe events og lære at navigere i kaos? Så er Event & Lederskab på Vallekilde Højskole stedet for dig.

Kreative processer og masser af værktøjer

Event & Lederskab er faget, hvor du lærer at udvikle og lede projekter, events og kreative processer. Vi har en aktivistisk tilgang til arbejdet og et ønske om, at vores projekter skal skabe en reel forandring i omverdenen.

Du lærer om alle led i at skabe et event: fra den indledende idéudvikling til kunstneren går på scenen, og til lyset tændes igen næste morgen.

 

Læring i praksis
Med relevant teori i bagagen introducerer vi dig for konkrete redskaber og teknikker, som vi afprøver på virkelige projekter. Undervejs introducerer vi dig for en bred vifte af inspiration gennem møder med forskellige aktører og kulturoplevelser. Vi arbejder med din personlige udvikling, dit kropssprog og din kommunikation.

På Event & Lederskab bliver du trænet som projektleder, da du udvikler dine evner som leder via konkrete projekter.

 

Du får konkret erfaring med:

ide- og konceptudvikling

afvikling af arrangementer

teamledelse af strategiplannlægning

markedsføring

eventdesign

intern kommunikation

budgetter og projektstyring, 

scenografi og iscenesættelse

publikumshåndtering og kunstnerpleje

dokumentation og projektevaluering.

 

Nete er uddannet fra Roskilde Universitet i Performance Design og Plan, By og Proces. Hendes arbejdserfaring er bred – hun har arbejdet med alt lokal borgerinddragelse til festivaler. Senest har hun styret den københavnske undergrundsscene med hård hånd som en del af den daglige ledelse i venuet VOLUME.

Nete Bo

Underviser – Event & Lederskab nete@vallekilde.dk +45 2060 4280

Johanne er koncept- og kommunikationsdesigner og har arbejdet for og samarbejdet med en lang række aktører i kulturverdenen. Blandt flere CPH:DOX, Folkehuset Absalon, Roskilde Festival, Smukfest og Beirut Design Week. Om det er store events eller en lille middag er Johanne altid optaget af, hvordan man skaber meningsfulde møder mellem mennesker. Lige nu er hun særligt interesseret i det fælles tredje, ritualer og fremtidsscenarier. Hun er uddannet fra Designskolen Kolding, Design Academy Eindhoven og Listaháskóli íslands.

Johanne Ib

Underviser – Event & Lederskab johanne@vallekilde.dk +45 2561 7529

Kommende hold:

31. juli – 17. december 2024 – ÅBEN FOR TILMELDING

6. januar – 29. juni 2025 – ÅBEN FOR TILMELDING

6. januar – 6. juli 2025 (inkl. Clean Out Loud) – ÅBEN FOR TILMELDING

At stå i et medborgerhus eller foran Royal Arena og være spændt på, hvor mange der mon dukker op, men at nervøsiteten bliver gjort til skamme, når det pludselig vrimler med mennesker – det er en fed følelse!

Katrine Schütt, tidligere elev

Clean Out Loud

– og andre store projekter

Siden 2011 har Vallekilde Højskole stået i spidsen for Clean Out Loud på Roskilde Festival. Som elev på forårsholdet kommer du med på Roskilde og arbejder som en del af projektet. Læs mere om Clean Out Loud her.

 

Udover Roskilde Festival har vi de senere år samarbejdet med små og store aktører som Talk Town, Mizz Privileze og CPH:PIX.

Du kommer altså til at lave events i alle størrelser og for alle slags publikum – uanset om du går her i foråret eller efteråret.

 

play-button

Se mere på YouTube

Fordyb dig i højskolelivet på vores YouTube-kanal. Her kan du se videoer fra Event & Lederskab og gå på opdagelse i hverdagen på Vallekilde Højskole.

 

Se for eksempel hvordan vi byggede vores egen dome til Blast Pro Series eller hør om elevernes bedste højskolemoments.

 

play-button
play-button

Gæsteundervisere

Udover dine faste undervisere vil du også møde andre erfarne folk fra branchen. Vi har tidligere haft besøg af:

 

Mika Christoffersen Programleder for frivillighed og organisering på Roskilde Festival
Anne Eggebrecht har skabt virksomheden Handlemod og foreningen Skateducate. Hun sætter handling bag ordene, får ting til at ske og skaber rum, hvor folk ønsker at deltage og lære sammen.
Mikkel Okine DJ, Festarrangør og Radiovært

Mød virkeligheden

Vores arbejde er i høj grad hægtet op på verden uden for højskolen, og derfor kan du glæde dig til at komme bag scenen hos en række kulturinstitutioner. Tidligere har vi besøgt Buster Filmfestival, Glyptoteket, RAGNEROCK – Danmarks Rockmuseum, CPH DEEP og mange flere.

Studietur

En del af opholdet på Vallekilde er at skulle af sted på studietur. På Event & Lederskab rejser vi derfor to uger ud i verden og møder kulturskabere fra både iværksætter- og festivalmiljøet. På Vallekilde Højskole prioriterer vi at rejse, så det er godt for både os og klimaet. Derfor er alle vores studierejser med tog eller bus. De senere år har vi været i Berlin, Amsterdam og Budapest.

 

Til foråret 2024 går turen til Holland.

Ofte stillede spørgsmål om Event & Lederskab

 

Er der meget arbejde uden for undervisningen?

I perioder. Festivaller ligger i ofte weekender, så af og til knokler vi flere dage i streg og slapper af, når der bagefter er mindre run på.

 

Hvad er forskellen på forår og efterår?

Teoretisk er forår og efterår på Event & Lederskab stort set ens. Læring sker lige så godt gennem et lille event som på Distortion. Foråret slutter altid af med Clean Out Loud, mens det “store” event på efterårsholdet fx har været at bidrage til afviklingen af Counterstrike-turneringen Blast Pro Series i Royal Arena. Vi får hele tiden nye samarbejdspartnere, så arrangementerne kan variere.

play-button
play-button

Vil du vide mere?

Har du flere spørgsmål, eller kunne du tænke dig at tale med din kommende underviser, er du mere end velkommen til at sende en mail til Nete på nete@vallekilde.dk

 

Besøg os

Derudover vil vi gerne invitere dig på besøg. Her vil nuværende elever vise dig rundt, og du får rig mulighed for at stille spørgsmål til både elever og lærere. Vi betaler din transport (op til 500 kr.)

Besøg os
Tilmeld dig